Juniortur til de ama'rkanske alper

26-04-2020 09:00 - 26-04-2020 16:00


Søndag d. 26. april stiger vi højere end nogen juniorspejder nogensinde har gjort i Thorolf's historie!

På vejen frem og tilbage fra Amager Bakke, hvis evigt “sne”-klædte tinde er målet for vores spejderfærd, udforsker vi havnen og Christianshavns volde.

Foruden at prøve kræfter med det – for en københavnerunge – fremmede fænomen “bakke”, tager vi samtidig 15-kilometermærket, som uddeles, når vi er tilbage på Artillerivej kl. 17 søndag eftermiddag.

Du skal møde op ved spejderhytten søndag morgen kl. 09:00, iført 
1. Fornuftigt fodtøj
2. Spejderuniform og tørklæde
3. Passende påklædning til vejret
4. En turtaske, stor nok til både formiddagssnack og en stor madpakke, drikkedunk og regnjakke

Lederne sørger for kiks, chokolade og måske en is, hvis vejret er til det :-)

Spejderhilsner,
Josefine, Lykke, Peter, Peter, Martin og Samuel

Juniorer i Thorolf

Afbud

Hvor

Thorolf - spejderne på Islands Brygge