Dividusdag Troppen

05-11-2022 09:00 til 05-11-2022 16:30

Bregnbjergskolen

Trop i Skovfolket

I 40 år har Pamhule Division inviteret til Dividusdag på Lagoniskolen i Vojens. Her samles alle områdets blå spejdere til en fælles hygge- og aktivitetsdag, hvor spejderne prøver spændende aktiviteter og lærer masser af nye spejdervenner at kende.

For jer som tidligere har været på Dividusdag er tingene lidt anderledes.
For modsat de øvrige grene som har mange aktiviteter. 
Så har man kun en aktivitet i troppen, som til gengæld varer hele dagen.
Vi garanterer en dag med fart og feltet.

Kære spejdere

Vi vil gerne tilbyde jer en helt særlig aktivitet på Dividusdag. En aktivitet der varer hele dagen, og som kun er for tropsspejdere.  Det er fedt hvis du kommer med din patrulje, og du er velkommen, hvis du kommer selv. Vi skal nok sørge for at du bliver en del af tropsspejdernes fællesskab i Pamhule Division.

Vi starter og slutter sammen med resten af divisionen på Bregnbjergskolen i Vojens – men fra 10.15 – 15.15 er vi for os selv. Vi håber I vil bakke op om arrangementet – Vi lover virkelig wellness.

 

”Er vi sammen er det sjovt, er vi flere er det federe”

Kender du det…

Solen bager på teltet, du koger i soveposen. En myg summer i dit ører, en tot fedtet hår klistrer til din kind og dine næsebor forstyrres af den lugt, der siver op fra soveposen…  Det er til at overskue. Derimod er tanken om endnu en dag med den tunge rygsæk og de varme vandrestøvler, og deraf ømme skuldre og trætte fødder, lidt sværere at fordøje…

Fortvivl ikke… Selv for en spejder er velvære og wellness helt legalt. Hvem kan ikke drømme om raftespa,  fodbade med et strejf af markens gyldne havre, ansigtsmasker med en svag duft at fugtig skovbund eller måske en hårkur med et touch af tang… Alt sammen sikrer, vi føler os friske og fantastiske. Tilsættes der drømmerejser ved bålets skær, mindfulness under birketræernes raslende blade og måske en enkelt solhilsen, eller tid til stille refleksion, så er vi også helt inde under uniformen, på vej til at gøre noget virkeligt godt for os selv. Sø og sauna kan med fordel tilsættes, for at komme hjem som fuldstændig nye spejdere…

Lyder det langhåret? -  det bliver det helt sikkert. OG så bliver det sjovt, når du sammen med Pamhule Divisions andre tropsspejdere giver dig i kast med en dag der handler om Velvære for Spejdere, og KUN for troppens spejdere 😊

Du får ud over madpakke og drikkevare brug for din sovepose, et underlag (hvis du har et af ”dem uden luft), badetøj, håndklæder og ellers påklædning efter vejret til en dag i naturen. 

 

Transport:

Vi har fælles transport fra Spejderskoven kl. 9.00 og forventet hjemkomst kl. 16:30

Hvis man selv sørger for transport, bedes dette noteret på tilmeldingen.


Hvis man har brug for hjælp til tilmeldingen, kan Mads kontaktes på tlf. 29 33 26 16.

Pris: 30,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 22-10-2022 23:59

Hvor

Unionvej 4
Vojens 6500

Tidspunkt

Fra 05-11-2022 09:00
Til 05-11-2022 16:30

Arrangør

Skovfolket - De Blå i Haderslev