Divisionssommerlejr 2020 - Ungdomsøen - AFLYST

25-07-2020 08:30 til 01-08-2020 17:00

1. Søborg Gruppe

1. Søborg Mikroflok, 1. Søborg Miniflok, 1. Søborg Juniorflok, 1. Søborg Trop

Årets sommerlejr går til Middelgrundsfortet, også kendt som Ungdomsøen, og afholdes sammen med alle de andre spejdere i divisionen.
D. 25. juli drager hele gruppen, spejdere og ledere fra mikroflok, miniflok, juniorflok, trop og klaner på sommerlejr sammen med spejderne fra alle de andre grupper i Bernstorff Division. I år skal vi til Ungdomsøen, som er den Ø, Spejderne købte for nogle år siden. Den er endelig åben for aktiviteter, og vi er nogle af de første der skal ud og prøve en lejr på øen. Det er en stor oplevelse!

For langt de fleste spejdere, varer lejren helt til d. 1/8, hvor vi drager hjem igen.

For mikrospejderne er der halv lejr, dvs. lejren slutter tirsdag d. 28/7, hvor dagen går med hjemrejse.

For de yngre spejdere i familieflokken, og for forældre og søskende, der kunne have lyst til at komme forbi, får vi en besøgsdag d. 26. juli -- men det er ikke denne tilmelding der skal bruges til det. Nærmere information følger om besøgsdagen.

Hvad sker der på en sommerlejr?
En sommerlejr er et af de større arrangementer for os spejdere. Her kommer alle de evner og færdigheder man tilegner sig i det ugentlige spejderarbejde rigtigt i brug. Desuden er der tit nogle ekstra fede aktiviteter, og tid til at lære de andre spejdere og lederne endnu bedre at kende. Vi har mange flere muligheder for fedt spejderarbejde, når vi har mere tid.

På en sommerlejr som denne sover vi i telt, og kommer primært til at lave aktiviteter i hver afdeling. Normalt spiser vi dog sammen i hele gruppen, så man også får set de ældre og yngre spejdere. I løbet af dagen kommer man til at møde de mange andre spejdere på ens egen alder fra resten af divisionen (blå spejdergrupper i vores lokalområde).

Der følger et nærmere program, når vi kommer tættere på lejren, og I får også mere specifik information om lige præcis jeres aldersgruppe fra jeres afdelingsledere, når vi nærmer os.

Tilmeldingsfrist
Man skal tilmelde sig på denne side senest d. 27/6 ét minut i midnat. Vi har desværre ikke mulighed for eftertilmeldinger, da vi på dette tidspunkt skal melde antal tilmeldte til lejren.

Men det ville være rigtig fedt, hvis I kunne tilmelde jer så tidligt som muligt, så vi har en idé om hvor mange ledere vi skal sørge for at få med til hver afdeling, og hvor mange der kan hjælpe til med generel lejrplanlægning. I hjælper os ved at tilmelde jer tidligt.

Hvad koster lejren?
Prisen bliver for fuld lejr 1600 kr, og for halv lejr 800 kr. I første omgang skal I ved tilmelding betale første rate (halvdelen af prisen). Anden rate vil blive opkrævet i starten af juli, når vi har styr på alle tilmeldingerne.

Priserne dækker mad, transport til og fra øen, materialetransport, og aktiviteter mens vi er på øen.

Vi har i gruppen et princip om at det ikke skal være økonomien der står i vejen for om man kan deltage på de større lejre. Hvis økonomien presser, eller I gerne vil betale i flere rater, må I meget gerne tage fat i gruppelederne på gl@soeborggruppe.dk - så finder vi ud af noget.

I får mere at vide
Efterhånden som vi får styr på detaljerne for lejren, vil vi også melde ud til jer. Sørg for at tilmelde jer lejren tidligt, for at være sikre på at få løbende opdateringer. På et tidspunkt vil vi nemlig stoppe med at skrive ud til alle, og kun informere dem der tager med på turen om de sidste detaljer.

Her vil I f.eks. få pakkeliste og information om hvor vi mødes til afgang og hjemtur.
Pris: 800,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 27-06-2020 23:59

Hvor

Maglestien 9
2860 Søborg
Danmark
gl@soeborggruppe.dk

Tidspunkt

Fra 25-07-2020 08:30
Til 01-08-2020 17:00

Arrangør

1. Søborg Gruppe