Junior Vinterhike 2019

02-02-2019 07:39 til 03-02-2019 12:30

Radulf Gruppe

Juniorer i Radulf Gruppe

Vinterhike - 2019

 

Kære juniorspejder

Det er ved at være tid til at drage på vinterhike. Vi håber i er friske til at tage med på en sjov og hyggelig tur. Vi vil vandre til det sted hvor vi skal overnatte i en shelter. Vi skal sove på Shelterpladsen i Helvigstrup Skov (Skjoldennæsholm skovene)

 

I januar måned skal vi arbejde med forløbsmærket ”Sundhed”. Turen er den afsluttende del af mærket, og du skal have deltaget i turen og 2 af 4 møder for at kunne opnå mærket.  Undervejs på møderne kommer vi omkring kost og motion 😊 Udover sundhedsmærket får du naturligvis også vores eget ”Vinterviking” mærke til uniformen.

Vi skal vandre små 15 kilometer, og du skal selv bære din rygsæk. Vi har god tid til vandreturen, og vi tager os også tid til at lave og spise en varm frokost undervejs.

Vi sørger for maden på turen, både frokost, aftensmad og morgenmad (søndag), men i må meget gerne medbringe nogle snaks til turen f.eks. et stykke chokolade samt en fuld drikkedunk.

 

Vi skal mødes på Solrød Strand Station. Kl. 07:40 d. 2. februar 2019.

 

Vi slutter søndag d. 3. februar kl. 12.38 på Solrød Station.

Vinter forhold:

Hvis der kommer snestorm eller meget lave temperaturer aflyser vi turen. Hvis i ikke har en vinter sovepose, kan i måske spørge rundt om i kan låne en sovepose ellers er det også en ide at tage et fleecetæppe med, til at lægge ned i soveposen for ekstra varme. Hvis du ikke kan låne en sovepose, så vil vi gerne forsøge at se, om vi kan låne en sovepose til dig, men vi vil dog sætte pris på, at du spørger rundt først.

´

Tilmelding og betaling

Prisen for turen er 125kr. tilmeldingsfrist senest d. 23. januar. Tilmelding via vores hjemmeside www.radulf.dk. Hvis i har spørgsmål kan I kontakte 22655388 (Kenneth) / junior@radulf.dk

 

Vi håber, at du har mod på at deltage på vores hyggelige og sjove vinterhike.


Juniorlederne


Pakkeliste og gode råd – se bagsiden

Du skal medbringe i din rygsæk:

1 sæt skiftetøj, nattøj, sovepose, underlag, lagenpose (fleecetæppe), ekstra sokker,
Lommelygte, en hue til at have på i soveposen (det lyder måske 
 underligt, men den hjælper dig med at holde på varmen, hvis du ikke
 kan lide at have dit hoved helt nede i soveposen) samt fyldt drikkedunk og bestik.

Gode råd til at holde varmen….

Ikke alt for meget tøj på!!!!

Beholder du ”dagens tøj” på i soveposen, vil du også have lettere ved at fryse.

Et rigtig godt tip er, at have en tyndt lag uld undertøj på – det giver kroppen både mulighed for at ”ånde” og samtidig vil uldundertøjet skabe et lag stillestående luft langs kroppen.

Tøj i bunden

Det er vigtigt at soveposen passer i længden – overskydende sovepose i fodenden vil skabe kulde op mod tæerne. Du kan i så fald fylde det nederste af soveposen med dit tøj, og dermed slippe lettere for kulde nedefra.

 Jakke over fodenden

Et af vores bedste tips er dette: Tag din turjakke med ind i teltet, og træk den over fodenden af soveposen. Yep – simpelt og alligevel medbragt, så hvorfor ikke benytte det ekstra isolerende lag

Har du en softshell med, forbedres oplevelsen – men den største gevinst ved dette tip får du, når du trækker din Yeti Purity/Desire dunjakke ned over fodenenden på soveposen.

Varmekrave

De fleste soveposer har i dag indsyet en varmekrave ved skuldrene.

Denne bør altid være snørret til, når du ønsker at holde bedre på varmen.

Idéen er, at holde på den varme luft nede i soveposen, så den ikke smutter ud i den kolde nat, og bliver erstattet af køllig luft som trækker ned over kroppen.

Snør hætten

På samme måde bør hætten snørres, særligt hvis du ikke har en hue med.

Når hætten er snørret og det næsten kun er næsen der titter frem, holder du bedst varmen nede i soveposen. Det er dog ikke alle der behersker denne disciplin, nok fordi en kende klaustrofobi finder vej i mørket.

Gå ikke sulten i seng

Er du sulten, kan det også være svært for kroppen at generere varme til natten.

Sørg derfor for at have spist et aftensmåltid så kroppen kan producere varmen du har brug for.

 

 

 

#Bonus Tip – Pak soveposen ud

Det isolerende materiale i din sovepose, hvad enten det er dun eller fiber, har bedst af at være helt udviddet for at isolere optimalt.

Derfor er det en god idé straks teltet er slået op, at puste underlaget op, og rulle soveposen ud, så den er klar til en lang god nats søvn.

 

 

Pris: 125,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 24-01-2019 21:31

Hvor

Østre Åsvej 24
Jersie
2680 Solrød Strand
Danmark
Info@radulf.dk

Tidspunkt

Fra 02-02-2019 07:39
Til 03-02-2019 12:30

Arrangør

Radulf Gruppe