Divisionsturnering 2019

10-05-2019 16:00 til 12-05-2019 12:00

Valdemar Atterdag

Minier, Juniorer, Trop

Divisionsturnering 2019 for Mini, Junior og Trop

I weekenden d. 10-12 maj skal vi på Divisionsturnering på Rosenholt Spejdercenter, Rosenholtvej 2, 9330 Dronninglund. Vi GLÆDER os helt vildt – for det BLIVER super sjovt! Temaet i år bliver Harry Potter så vi forventer stor magi og utraditionelle opgaver.

(Bemærk at adressen der skal bruges er  Rosenholtvej 2, 9330 Dronninglund - man skal ikke søge efter Rosenholt Spejdercenter i GPS'en da man så risikerer at havne ved centerets postadresse som er et andet sted).

Vi skal sove i telt, så husk lommelygte, liggeunderlag, sovepose, spisegrej og tøj efter årstiden og vejret. Se også vores pakkeliste.

Junior og tropsspejdere starter fredag den 10 maj med afgang kl. 16.00 fra Spejderhuset. Husk madpakke til aftensmad.

Minispejderne starter lørdag den 11 maj med afgang kl. 08.30 fra spejderhuset.  Minispejdere skal medbringe madpakke og drikkedunk til frokost lørdag.

Vi slutter alle af med en fælles præmieoverrækkelse søndag den 12 maj kl. 11.30 hvorefter vi kører til Spejderhuset og hjælpes af med at sætte udstyret på plads. Forældre er velkomne til at overvære præmieoverrækkelsen (så må man selvfølgelig gerne melde sig til at køre hjem).

Pris for en fantastisk Divisionsturnering i Hogwarts universet: 

250 kr. for junior og trop

200 kr. for mini

Gratis for ledere og forældrehjælpere

Da vi er lidt i undertal af ledere vil vi meget gerne have 2-3 mini-/juniorforældre med fra lørdag ca. ved aftensmadstid og indtil søndag. Hvis du vil med som forælder så skriv til Mette P. på metteogklaus@gmail.com.

Giv ligeledes besked til Mette P. hvis du henter dit barn tidligere el. lign., så vi kan tage det med i planlægningen. Det er træls at have meldt sig til at køre hjem, og der så er en bilfuld der er taget hjem. Eller at en patrulje pludselig mangler fire medlemmer :-).

Sidste tilmelding er den 28.4 kl. 18:00.

Mvh
Lederne


Pris: 250,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 05-05-2019 15:00

Hvor

Lindekrogen 1
9260 Gistrup
Danmark

Tidspunkt

Fra 10-05-2019 16:00
Til 12-05-2019 12:00

Arrangør

Valdemar Atterdag