Kolle Kolle

24-03-2019 19:00 til 30-03-2019 10:00

Gadstrup Gruppe

Trop i Gadstrup Gruppe

Sidste år var der en stor flok tropspejdere der tog ”kollektivmærket”. Det var en kæmpe succes, som vi gentager i år.

”Kolle Kolle”

 d. 24. – 30. marts 2019

-Kollektivmærket kan tages ved at deltage i et kollektiv med andre spejdere i spejderhytten. Det skal være minimum 5 overnatninger og det må ikke være i en ferie. Man skal sove sammen og gå i skole, lave lektier, hjælpes ad med at handle ind, lave mad osv.-

I år kan man i stedet for tage ”Kolle Kolle”. Eneste forskel er at man skal overnatte 6 gange i stedet for 5, som i ”kollektivmærket”.

De skal sove i hytten 6 nætter fra søndag til lørdag uden voksne.

De skal selv lave mad, vaske op, gå i seng, stå op, gå i skole til tiden, være vågen i skolen og gå i klub og til fritidsaktiviteter som vanligt.

Man kan ikke lave legeaftaler, hvor andre kammerater kommer ned i hytten den uge man kan heller ikke lave andre legeaftaler ude i byen. Denne uge er man dedikeret til samvær med spejderkammeraterne.

De børn der melder sig til ”Kolle Kolle” holder jeg spejder møde med torsdag d. 14. marts, hvor alt bliver planlagt i detaljer og kommer i overskuelige skemaer, så alle ved hvad de skal hver dag. Det kommer til at stå på de store tavler i hytten under forløbet.

Som barn siger man ja til:

At have respekt for de andre ved at overholde de fælles regler børnene har lavet sammen med lederne.

At møde op med godt humør og med en indstilling om at det er noget i gør sammen og hjælper hinanden, når noget er svært.

Som forældre siger man ja til:

At barnet må være i hytten uden voksne.

At man, som forælder, holder sig i behørig afstand fra hytten (hvis man har hund må man gerne gå i hundekravlegården) (-:

At hjælpe sit barn med at få planlagt hvad barnet har brug for til hele ugen fx idrætstøj, glattejern, bøger osv.

Det bliver ikke muligt at gå hjem og hente noget hvis det er glemt, da alle ikke bor i Gadstrup. Der skal være lige vilkår for alle. Det kræver at alle på forhånd har tænkt HELE UGEN IGENNEM.

Der vil være en voksen der har vagt hele ugen. Det vil sige, at en af os er i Gadstrup 2 min. fra hytten hele ugen. Børnene kan få fat i en voksen hele døgnet rundt.

Mærket kan slutte hvis man bliver syg eller ikke passer sin skole.

Meld tilbage inden d. 12. marts om dit barn deltager. Det bliver ikke muligt at tilmelde sig efter denne dato, da der ligger et stort koordinationsarbejde bag sådan en uge.

Det koster 300 kr til forplejning at deltage, som bliver opkrævet via medlemssystemet. Dit barn er tilmeldt, når betalingen registreres, men i må også meget gerne give besked til mig, da jeg ikke har adgang til medlemsservice.

Børnene er dækket af Det Danske Spejderkorps ulykkesforsikring hele ugen, da det jo er et spejderarrangement.

Al kontakt foregår uden om de vanlige super ledere.

I er velkommen til at ringe eller sende en mail ved spørgsmål til arrangementet.

Spejderhilsen fra Mette Eriksen (mor til Oliver fra Troppen).

Tlf. nr. 21709090

Mail: mettedrent79@hotmail.com

Pris: 300,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 12-03-2019 12:00

Hvor

Svanevej 20
4621 Gadstrup
Danmark

Tidspunkt

Fra 24-03-2019 19:00
Til 30-03-2019 10:00

Arrangør

Gadstrup Gruppe