Sove ude dagen

25-05-2019 15:00 til 26-05-2019 10:00

Peder Bodil Spejderne

Peder Bodil Spejderne, Frø 3-6 år, Spirer 6-9 år, Kviste 9-12 år, Hvideslægten 12-16 år, Arvina 16 år -

I år er Peder Bodil Spejderne med til Sov Ude dagen/natten, som Det Danske Spejderkorps startede som et årligt udendørs overnatningsarrangement for et par år siden.
Lørdag den 25. maj er vi med til Næstved Outdoor Festival med snobrødsbagning indtil kl. 15.00, og lige derefter holder vi Sov Ude arrangement.

 Vi starter med at få slået telte op (enten jeres egne eller vores). Det er også muligt at booke et af Spejdersports telte til overnatningen. Vi skal sammen tilberede aftensmad i gløderne eller over ild, vi skal hygge ved bålet med skumfiduser og/eller snobrød og så kan dem der har lyst til en lille tur rundt i skovkanten/skoven tage på et refleksløb, så husk lommelygter. Inden vi kravler i soveposen, så kan I slutte aftenen af med sange ved bålet og forhåbentlig lidt kig til stjernerne med en stjernekikkert.

Vi slutter søndag den 26. maj kl. 10 (der starter Næstved Outdoor Festival igen, men I må meget gerne blive) efter vi har spist morgenmad og pakket teltene ned.

Tag meget gerne en ven med, som godt kunne tænke sig en nat i den friske luft. Vi kan nok også få plads til mor eller far, hvis I gerne vil ha’ dem med J

Medbring sovepose, underlag, spisegrej, toiletsager og godt humør. Varmt aftentøj er nok også en god idé J

Pris for dette hyggelige arrangement er beskedne 50 kr. pr. pers. som betales ved tilmelding via hjemmesiden naestvedspejder.dk senest d. 22. maj.


Pris: 50,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 24-05-2019 20:00

Hvor

Ryttervej 20
4700 Næstved
Danmark
26258782
kontakt@naestvedspejder.dk

Tidspunkt

Fra 25-05-2019 15:00
Til 26-05-2019 10:00

Arrangør

Peder Bodil Spejderne