Mikro-miniernes STORE JULETUR til Dybsø Naturskole

30-11-2019 10:00 til 01-12-2019 10:00

DYBSØ NATURSKOLE

Tonkawa-Stammen, Familiespejd, Mikroer i Tonkawa-Stammen, Minier i Tonkawa-Stammen, Juniorer i Tonkawa-Stammen, Trop i Tonkawa-Stammen, Klan i Tonkawa-Stammen

MIKRO-MINIERNES STORE JULETUR TIL DYBSØ NATURSKOLE
- familiespejd, juniorer, trop, klan er også velkomne!

Mikro-mini spejderne inviterer på en rigtig hyggelig juleweekend i de store skove ved Svenstrup, når vi besøger Dybsø Naturskole på vores sidste spejdertur i år.

Vi mødes på naturskolen lørdag formiddag og starter med at gå en tur i skoven for at samle gran og andre naturting til at lave de fineste juledekorationer og julepynt om eftermiddagen.

Efter frokost får vi besøg igen af Jæger Lars, der kommer med en masse forskelligt vildt – vildsvin, fasaner, vildænder og andre spændende sager – som vi sammen skal lave til et rigtigt julefestmåltid over bål til om aftenen. Vi får også besøg af Tue Brødkniv, der skal lære at bage alt mulig forskellig brød over bål – og vi skal selvfølgelig selv også male noget af melet 😉

Om aftenen hygger vi os på naturskolen med pakkeleg, brætspil og pebernødder, inden vi kryber i soveposerne – de mindste indendørs, mens alle andre selvfølgelig sover i telt, shelter og vikingehuset ude i den friske luft!

Søndag morgen slutter vi traditionen tro af med en dejlig brunch – og måske også julepandekager denne gang.

VI GLÆDER OS TIL AT SE ALLE SMÅ OG STORE SPEJDERNISSER
– HUSK DERFOR NISSEHUER OG EN LILLE GAVE TIL PAKKELEGEN LØRDAG AFTEN. 

HVORNÅR: Lørdag den 30. november 2019 kl. 10.00 til søndag den 1. december 2019 kl. 10.00
HVOR: Dybsø Naturskole, Dybsøvej 66, 4700 Næstved (vi mødes derude = ingen fælleskørsel)
PRIS: GRATIS!!!

MEDBRING: Madpakke og drikkedunk til lørdag frokost, NISSEHUE, LILLE GAVE, turrygsæk, sovepose, underlag, varmt tøj og fodtøj (gerne flyverdragt), lommelygte, indesko og naturligvis sovebamse. Husk at vi er ude det meste af tiden! Alt skal pakkes i rygsæk eller taske – ingen løse poser 😊 


Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Dybsøvej 66
4700 næstved
Danmark

Tidspunkt

Fra 30-11-2019 10:00
Til 01-12-2019 10:00

Arrangør

Tonkawa-Stammen