Juletur for ulvene

28-11-2020 09:00 til 28-11-2020 20:00

Kastrup Søspejder

Flok i Kastrup Søspejder

Juletur, 10 km mærke, aftenbålhygge

Så er juleturen planlagt. Vi starter nede ved hytten kl. 9 og slutter samme sted kl. 20.


I skal ud at vandre, så I kan få et 10 km mærke til jeres uniformer. Vi går fra hytten til Dragør ad Kystejen. I Dragør skal vi på rundtur i havnen, på legeplads og spise frokost i lystbådehavnen, hvor vi også laver varm kakao på Trangia. Så skal vi en tur ud på Dragør Fort og bagefter ind og se de sjove huse i den gamle, gule by. Og mon ikke også, vi når en is, inden vi tager bus 35 tilbage til hytten, hvor vi skal lave mad over bål, hygge og synge, snitte pinde og lege.

Det eneste I skal have med er en madpakke, drikkekrus og vandflaske. Læg det i en lille rygsæk, så I selv kan bære det. I må selvfølgelig også gerne have jeres kniv i bæltet, nu I har taget knivmærket. Og hvis I har sangbøger, tager I også dem med. 

Alle med uniform skal selvfølgelig have uniform på. Og alle SKAL have søspejdertørklæde på. Så ikke noget med at glemme det! 

I lommerne på jeres uniform, skal der altid være en blyant og noget papir. Bølgen bør også være i jeres lomme på spejderuniformen. Og også gerne et kompas, hvis I har det.
Samlet antal pladser: 25
Ledige pladser: 2

Tilmelding til dette arrangement lukker 28-11-2020 09:00

Hvor

Amager Strandvej 413A
2770 Kastrup
Danmark
kassereren.kaso@gmail.com

Tidspunkt

Fra 28-11-2020 09:00
Til 28-11-2020 20:00

Arrangør

Kastrup Søspejder