Tænkedag 2021 - SU 23/2

25-02-2021 17:30 til 25-02-2021 19:30

Charlottenlundspejderne DDS

Mikro 0-1 KL, Mini 2-3 KL, Junior 4-5 KL, Trop 6-10 KL, Senior

Kære spejdere og forældre,

Vi nærmer os den traditionsrige tænkedag, som i år bliver noget anderledes end vi tidligere har prøvet. Vi glæder os til udfordringen og har sammensat en spændende aften, hvor vi kommer igennem det sædvanlige program på en ny måde. Vi holder nemlig i år en virtuel tænkedag, så alle de traditionelle indslag vil i år være nytænkt og passe til en digital version – på godt og ondt. 

Tænkedag foregår i år på Zoom den 25. februar kl. 17:30 – ca. 19:30. Man tilgår zoom via dette link: Tænkedag på Zoom

Hvis man vil bruge Zoom app'en kan man logge ind med følgende detaljer:

Meeting ID: 960 9116 6175 Passcode: Spejder

Tilmelding er nødvendig se detaljerne ved selve tilmeldingen.

Program

Programmet på dagen vil være følgende (De enkelte punkter vil blive uddybet nedenfor):

· Velkommen

· Hvorfor holder vi tænkedag

· ”Uddeling” af årsstjerner

· Kahoot om bæredygtighed i børnehøjde

· Dåb af nye spejdere

· Ceremoni med 2-kroner

· Afslutning og fællessang hver for sig

Velkommen

Vi mødes på Zoom kl. 1730. Klik på ovenstående link, så åbner Zoom i browseren (download er ikke nødvendigt). Da det kan være svært at vurdere hvor lang tid hvert enkelt punkt vil tage online, er sluttidspunktet 19.30, vejledende.

Hvorfor holder vi tænkedag

Vi vil fortælle lidt om hvorfor spejdere verden over holder tænkedag lige omkring den 22. februar hvert år.

”Uddeling” af årsstjerner

I år er det ikke muligt at uddele årsstjerner fysisk. Vi synes dog ikke at I skal snydes for at vide, hvem der skal have uddelt hvilke stjerner. Så dem der får stjerner til tænkedag (og skulle have haft på juleturen) vil blive nævnt. Bliver man ikke nævnt, er det fordi man får sin årsstjerne på Sct. Georgsdag eller oprykningsdagen.

Kahoot

Kahoot er en online Quiz, hvor man har brug for et ekstra device foruden computeren/iPaden, som man bruger til at følge med i tænkedagen. Inden tænkedag skal man have downloadet Kahoot på det device, man vil bruge til quiz’en. Når Kahooten starter vil der blive delt en pin-kode på skærmen. Denne kode skrives ind i appen. Her skal man også skrive et brugernavn: 

VIGTIGT: Man skal bruge sit spejdernavn, hvis man endnu ikke har et spejdernavn kan man bruge sit rigtige navn+gren. Vi skal nemlig vide hvem vinderen er, da man kan vinde en præmie til hele sin gren.

Det vil være nødvendigt for de yngste at have en forælder med på sidelinjen til at læse spørgsmål og svarmuligheder op.

Dåb af nye spejdere

Vores spejderdåb er normalt et hemmeligt ritual. Dvs. forældre, søskende, naboer osv. Ikke må være til stede under denne del af arrangementet. De spejdere som skal døbes, skal være logget på med video og vide hvordan man tænder for lyden, når de bliver råbt op. 

(Normalt går der et 1/2 års tid før vi kan døbe spejderne, da lederne skal kende barnet for at kunne give dem et navn, som passer til deres personlighed. Hvis du er i tvivl om du/eller dit barn skal døbes skriv til Delfin). 

Ceremoni med 2-kroner

Som sædvanlig vil vi gennemføre vores tradition med at lægge 2-kroner på DDS-flaget. I år vil det være en leder der lægger 2-kronerne for spejderne. Alle skal lægge 2-kroner svarende til antal år + påbegyndte år man har gået til spejder. Dvs. hvis man lige er startet skal man lægge én 2-krone. Er man startet til fx jul og har gået til spejder i 5 år skal man altså lægge seks 2-kroner. Da spejderne ikke selv kan komme med 2-kroner skal man derfor indbetale det individuelle beløb ved tilmelding her på hjemmesiden.

(Hvis man er i tvivl om antallet af årsstjerner, kigger man på årsstjernen på sin uniform og tilføjer en 2kr mere. Hvis man har smidt stjernen væk, kan man skrive til Delfin og få svaret).

Afslutning

Til afslutningen vil der normalt blive solgt kage og saft. Da vi ikke har mulighed for det i år. Vil vi opfordre alle forældre til at have lidt lækkert klar til de seje spejdere. Det kan være skumfiduser, popkorn, kage, frisk frugt eller hvad der nu passer. Det vil selvfølgelig være helt ok at spise og drikke sine lækkerier under hele mødet :)

Vi glæder os til at se jer alle på denne specielle spejderdag :)

Bedste spejderhilsner

Lederne

Pris: 2,00
Samlet antal pladser: 100
Ledige pladser: 27

Tilmelding til dette arrangement lukker 23-02-2021 23:59

Hvor

Ræveskovsvej 14
2820 Gentofte
Danmark
29732976
Info@charlottenlundspejderne.dk

Tidspunkt

Fra 25-02-2021 17:30
Til 25-02-2021 19:30

Arrangør

Charlottenlundspejderne DDS