Sov Ude/Nat i Naturen

08-05-2021 15:00 til 09-05-2021 10:00

Peder Bodil Spejderne

Frø 3-6 år, Spirer 6-9 år, Kviste 9-12 år, Hvideslægten 12-16 år, Arvina 16 år -, ledere og bestyrelse

Kom med til at hygge overnatning uden for på vores spejdergrund

Peder Bodil Spejderne er igen i år med til ”Sov Ude” sammen med en masse andre spejdergrupper. I 2020 er der lavet samarbejde med blandt andet DR, Friluftrådet og Nordea Fonden, for at få flere ud i naturen og det skal dette arrangement ”Nat i Naturen” gerne være med til. Pga. Corona så er det samarbejde forlænget til efteråret 2021.

Lørdag den 8. maj kl. 15.00 til søndag kl. 10.00 på vores spejdergrund på Ryttervej 20

Vi vil stille nogle telte op på forhånd, men vi hjælper gerne med at få slået jeres egne telte op. Det er også muligt at et par stykker kan sove i shelteren, i hængekøjer eller i bivuak. I skal skrive i tilmeldingen hvilken overnatningsmulighed I vil bruge, så vi kan fordele alle på en forsvarlig måde i forhold til retningslinjerne for Corona afstand.

Tegning af dreng og pige i DDS uniformVi skal sammen tilberede aftensmad i gløderne eller over ild, vi skal hygge ved bålet med skumfiduser og så bliver det lavet et lille aftenløb, som I kan komme på, hvor I skal bruge UV lygter. Inden vi kravler i soveposen, så kan I slutte aftenen af med sange ved bålet og forhåbentlig lidt kig til stjernerne med en stjernekikkert. Vi slutter efter morgenmad og når vi har pakket teltene sammen.

Vi kan også få plads til mor eller far og søster eller bror, hvis I gerne vil ha’ dem med 😊 Når vi rammer 50 tilmeldte, så kan vi ikke tilbyde turen for flere pga. forsamlingsforbuddet, hvor vi max må være 50 samlet til spejderarrangementer.

Medbring sovepose, liggeunderlag, lommelygte, spisegrej samt viskestykke, toiletsager og godt humør. Varmt tøj er nok også en god idé. Alle fra 12 år skal også ha mundbind med til, når vi går ind i hytten eller er tætte sammen i lidt længere tid.

Pris for dette hyggelige arrangement er beskedne 50 kr. pr. pers. som betales ved tilmelding via hjemmesiden www.naestvedspejder.dk senest d. 1. maj.

Pris: 50,00
Samlet antal pladser: 73
Ledige pladser: 40

Tilmelding til dette arrangement lukker 06-05-2021 21:31

Hvor

Ryttervej 20
4700 Næstved
Danmark
26258782
kontakt@naestvedspejder.dk

Tidspunkt

Fra 08-05-2021 15:00
Til 09-05-2021 10:00

Arrangør

Peder Bodil Spejderne