Gruppelejr

13-05-2021 10:00 til 16-05-2021 12:00

Augustenborgspejderne
Augustenborg, Danmark

Tag med ud i naturen - tag med ud i foråret - tag med på lejr!

I Kr. Himmelfartsferien er der lejr for hele gruppen.

Vi tager til Troldhøj i Nørreskoven, hvor vi skal bygge lejr, lave mad på bål, sove i telt, lave aktiviteter, lege i skoven, hygge ved bålet og alt, hvad der nu hører til en god lejr. 

Start:
Torsdag den 13. maj om formiddagen. 
Slut:
Søndag den 16. maj omkring frokosttid
Både start og slut bliver på forskudte tidspunkter, da der ikke er plads til så mange biler ad gangen ved Troldhøj. Mere infomation om dette senere. 

Pris:
200 kr som betales ved tilmelding

Tilmelding og betaling: 
Lige her nedenfor senest den 3. maj. 

Særlige forhold: 
Hvis du har allergier, er vegetar, vådligger eller andet, som der skal tages hensyn til, så oplys det på tilmeldingen. 

Hvis du mangler noget grej, så prøv at låne dig frem eller snak med din leder - gruppen har noget grej til udlån.

Pakkeliste:
  • Sovegrej: sovepose, underlag, nattøj (el. langt undertøj), bamse
  • Spisegrej: krus, dyb og flad tallerken, bestik og viskestykke
  • 1-2 sæt skiftetøj (t-shirt, langærmet bluse og bukser)
  • Ekstra undertøj og strømper/sokker
  • Shorts
  • Varm sweater - til kølige aftener
  • Regntøj og gummistøvler eller vandrestøvler
  • Solide sko og evt. sandaler
  • Tandbørste, tandpasta, solcreme, lille håndklæde
  • Uniform, sangbog, dolk
  • Lommelygte eller pandelampe
  • Bog, blad eller anden underholding
  • Spillekort eller lign. (ikke elektronisk!)
  • Drikkedunk
  • Sygesikringsbevis og personlig medicin

Pak i en taske, som du selv kan bære og sæt navn på dine ting. 

Til forældre: 
  • Giv tøj med som kan tåle at blive beskidt og få en rift.
  • Pak ikke for meget - det er svært at holde styr på. Rent tøj er udnødvendigt - man bliver hurtigt beskidt på lejr, men lidt skiftetøj til hvis man bliver våd er nødvendigt. 
  • Lad spejderne selv lægge ting i tasken, så de ved, hvad de har med. 

PS: der var oprindeligt annonceret divisionslejr i Kr. Himmelfartsferien. Den er blevet flyttet pga. deltagertallet. Denne lejr er altså kun for Augustenborgspejderne. 

Pris: 200,00

Tilmeldingen til dette arrangement lukkede 09-05-2021 02:00

Hvor

Augustenborgspejderne
Elmevej 5
    6440 Augustenborg
    Danmark

Hvornår

Fra 13-05-2021 10:00
Til 16-05-2021 12:00

Arrangør

Augustenborgspejderne