Minimøde og -overnatning

11-05-2021 17:00 til 12-05-2021 07:15

Frederikslund Gruppe

Minigrenen

Kom med på eventyr i helt nye telte ...

Kære Minier

Frederikslund Gruppe har lige fået helt nye fjeld/letvægtstelte. Derfor gentager vi succesen fra vores shelter overnatning. Du inviteres hermed til overnatning i teltene ve vores hytter tirsdag den 11. maj – 2021.

Vi skal løbe rundt og have det sjovt i naturen, og om aftenen hygger vi omkring bålet og laver mad. Du vil lære at klare dig i naturen, slå telt op og overnatte i dem sammen med dine venner.

Hvor skal vi mødes og sige farvel
Vi mødes til almindeligt minimøde i hytten tirsdag kl.17.
Du skal bede dine forældre om at hente dig igen onsdag morgen kl. 7:15 samme sted.
Ønsker du ikke at overnatte skal du hentes kl. 19.30.

Hvad skal du have med
Vi sørger for aftensmad i løbet af minimødet, og vi sørger for en lille bolle inden du bliver hentet onsdag morgen.
Hvis du har en god appetit, så bed dine forældre om at have lidt ekstra morgenmad med til dig.

Vi skal være uden for hele tiden, så husk at pakke følgende:

·         Varmt tøj, inkl. Jakke, der kan klare regn

·         Varmt tøj til at sove i (inkl. ekstra hue, varme sokker og evt en buff)

·         En meget varm sovepose (eller to soveposer, hvoraf den ene er halvvarm)

·         Liggeunderlag

·         Evt. Sovedyr

Dine forældre må gerne tage et par tørre sko, sokker og evt. skiftetøj med i bilen onsdag morgen. Det er rat at kunne få tørt tøj og specielt fodtøj på, hvis det har regnet meget.

Mobiltelefon - lad den blive hjemme
Mobiltelefoner og anden elektronik er ikke velkomment på møder og på turen.
Vi vil gerne vide og bestemmer, hvornår forældre kontaktes. Det gør vi, hvis det er nødvendigt, eller vi opgiver at få spejderne til at sove.

Tilmelding
Tilmelding sker på vores hjemmeside - https://www.frederikslund.dk/begivenhed/shelter-overnatning-23-marts .

Skriv gerne i kommentarfeltet til tilmeldingen, hvis du tager snacks med til deling (f.eks. grønt, kiks eller kage). Der er ingen grund til at tage slik og snacks med kun til dig selv. Det kan du hygge med på fredag derhjemme i stedet for.

Corona
Vi opfordrer til, at du få lavet en coronatest, inden du møder op, så vi passer godt på hinanden.

Pris
Det koster ikke noget at tage med på turen.

 

Kærlig Hilsen
Minilederne 

 


Samlet antal pladser: 100
Ledige pladser: 82

Tilmelding til dette arrangement lukker 11-05-2021 13:00

Hvor

Rønnebærvej 93
2840 Holte
Danmark

Tidspunkt

Fra 11-05-2021 17:00
Til 12-05-2021 07:15

Arrangør

Frederikslund Gruppe