Tilmelding til SL2022

23-07-2022 14:15 til 31-07-2022 15:15

Tonkawa-Stammen

Tonkawa-Stammen

En kæmpe spejderoplevelse venter os alle - Der er under et ½ år til at vi skal ligge i telt sammen med 40.000 andre spejdere tæt på Roskilde.

Hvornår:  Lejeren afholdes fra lørdag d. 23. juli til søndag d. 31. juli  

Junior, trop og klan deltager fuld lejr     -     Minier deltager fra onsdag middag til lørdag middag

Hvad er Spejdernes Lejr: Spejdernes Lejr er en fælles spejderlejr for de fem spejderkorps i Danmark. 40.000 spejdere vil samles i Hedeland Naturpark, der lægger jord til nordens største spejderlejr, med både danske og internationale spejder. En lejr, som ingen spejder vil gå glip af! Hedeland Naturpark er 15 km2 stor og her bliver der opbygget et helt selvstændigt samfund - en hel by bliver bygget op. På Spejdernes Lejr bor spejderne i telt, sover i sovepose og tilbereder mad over bål. Vi skal bo i en underlejr med de andre spejdere fra Næstved kommune.  På lejren bliver der etableret supermarked, slikbutikker, caféer, grejbutikker, sceneområde foran en kæmpe skibakke, bad og toiletfaciliteter, ”sygehus” og meget mere. I løbet af lejren er spejderne på aktiviteter sammen med deres spejderkammerater hjemme fra gruppen, andre spejdere fra hele Danmark – og endda spejdere fra andre lande. Lejren byder på hundredvis af forskellige aktiviteter og events for spejdere i alle aldre.

Budget og pris: Det er ikke billigt at etablere sådan en lejr og derfor er prisen høj for at deltage. Prisen bliver fastsat af lejrens ledelse.Vi ledere gør alt hvad vi kan for at få prisen lidt ned, derfor har vi løbende brug for forældrenes hjælp til at skaffe penge. Fx ved loppemarked, nattevandring, pandekager i byen mm.Vores budget for lejren er regnet ud efter de arrangementer der allerede er afviklet og arrangementer der vil komme i foråret. 

Forældremøde: I foråret vil vi afholde et forældremøde hvor vi vil fortælle jer en masse mere omkring lejren.

Nogle af spejderne i Tonkawa-Stammen har deltaget i sådan en lejr før, for andre er det første gang. Vi ledere glæder os meget til at tage en masse friske spejdere med på denne kæmpe store lejr og være med til at give dem fantastiske spejderoplevelser.

Hvis I har spørgsmål til denne store lejr så tag endelig fat i jeres barns leder.

Spejderhilsener fra

Lederne i Tonkawa-Stammen

 

Spejdernes Lejr - en oplevelse for livet


Tilmelding til dette arrangement lukker 10-06-2022 23:59

Hvor

Ved Åsen 67
4700 Næstved
Danmark
tonkawa.stammen@gmail.com

Tidspunkt

Fra 23-07-2022 14:15
Til 31-07-2022 15:15

Arrangør

Tonkawa-Stammen