Flagermuselygteløb

06-11-2021 18:00 til 07-11-2021 05:30

Hinnerup Gruppen

Trop i Hinnerup Gruppen

Natløb for tropsspejdere

Kære spejder og ledere Så er tiden endnu engang oprindet. Efter en lang vinterdvale er FMLL-teamet vågnet. Det betyder selvfølgelig, at det er tid at melde sig til årets FlagerMusLygteLøb.

Hvad er FlagerMusLygteLøbet? FlagerMusLygteLøbet er et stort og utroligt spændende natløb for spejdere i alderen 12-15 år. Løbet består af bemandede poster, hvor jeres spejderfærdigheder, fantasien og samarbejdsevner i patruljen bliver sat på prøve. Derudover er der placeret mange stempelposter i skoven, som man skal finde undervejs. Igen i år er alle spejdere fra de 5 spejderkorps og FDF inviteret, så der bliver derfor igen i år mulighed for at møde og snakke med en masse andre spejdere.

Vi håber at se mange af jer om kampen om den gyldne Flagermuslygte.

Inden Løbet: Inden løbet kan det være en god ide at træne kort og kompas, da alle løbets poster skal findes på denne måde. Der benyttes standard 360° kompas, på 1:10000 kort.

Praktisk info: FlagerMusLygteLøbet begynder lørdag den 6. november 2020. Løbet har check-in kl. 18.00-18.30 og forventer at slutte med præmieoverrækkelse søndag morgen kl. 05.30. Løbet foregår i skovene syd for Århus, centreret omkring Moesgård. Nærmere information om mødested og andre praktiske informationer kan læses på side 2.

Prisen for at lege med er kun 90 kr. pr. person, som indbetales ved tilmelding. Der tilmeldes patruljevis, så man skal melde sig til ved sine egne tropsleder, så de kan melde en hel patrulje til ad gangen. Der må være mellem 3-8 deltagere per patrulje, men for den optimale oplevelse anbefales en størrelse på 5-7 deltager per patrulje.

Igen i år kan man bestille og betale for mærker ved tilmelding. Mærker vil også stadig blive solgt på løbet. Prisen for et mærke er 10kr. Sidste tilmelding er mandag d. 04. oktober kl. 23.59. Der er 250 pladser, som uddeles efter først til mølle princippet. Deltager antal kan blive reguleret efter gældende covid-19 regler. Hvis løbet ikke kan afholdes refunderes deltagerbetalingen naturligvis.

Spejderhilsner Løbsledelsen Har du spørgsmål, så kontakt os endelig på flagermusen@spejder.dk Følg os på facebook: http://www.facebook.dk/FMLLAarhus

Pris: 90,00
Samlet antal pladser: 15
Ledige pladser: 11

Tilmelding til dette arrangement lukker 03-10-2021 20:56

Hvor

Århusvej 14
Haldum
8382 Hinnerup
Danmark
2288 4262
gruppeleder@hinnerupspejdere.dk

Tidspunkt

Fra 06-11-2021 18:00
Til 07-11-2021 05:30

Arrangør

Hinnerup Gruppen