Forhåndstilmelding SL22

23-07-2022 10:00 til 31-07-2022 13:00

Peder Bodil Spejderne

Peder Bodil Spejderne, Frø 3-6 år, Spirer 6-9 år, Kviste 9-12 år, Hvideslægten 12-16 år, Arvina 16 år -, ledere og bestyrelse

SPEJDERNES LEJR 2022
ÅRETS SOMMEROPLEVELSE

Kære spejdere, ledere og forældre og andre interesserede

Til sommer skal vi på Spejdernes Lejr 2022 sammen med ca. 40.000 spejdere fra Danmark og udlandet flytter til naturområdet Hedeland Naturpark mellem Høje Taastrup, Greve og Roskilde Kommune i en uge.

Vi skal bo sammen hele gruppen med en norsk spejdergruppe på vores lejrplads. Vi skal bo sammen med de andre spejdere fra Næstved kommune (både de grønne og de blå spejdere) i vores underlejr.

Mere om det praktiske kommer senere i januar/februar.

Deltagelse og priser:

Spirerne fra søndag den 24.07.- onsdag den 27.07. og Kviste, Hvideslægt og Arvina er fra lørdag den 23.07. til søndag den 31.07. Frø er velkommen på besøg, men ikke nogen bestemt dag og ikke med overnatning.

Spirer skal betale 800 kr. for halv lejr og Kviste/Hvideslægten/Arvina skal betale 1600 kr. for hel lejr. Vi har sparet penge sammen ved salg af lodsedler og vi håber at kunne spare flere sammen i foråret til vores banko og Loppemarked ved Sct. Georgs gilderne, så vi måske kan få prisen længere ned, men pt. er priserne det her. Gruppen betaler for udgiften til rafter og transport af gruppens grej.

I prisen er der mad, lejrpladsleje, aktiviteter, transport, mærke og en masse gode oplevelser (og sikkert noget jeg har glemt 😊)  

Hvis nogen ved prisen kan være en hindring for at deres barn kan deltage, så tag fat i mig eller vores kasserer, for vi kan nok finde steder vi kan få økonomisk hjælp, så penge må ikke være grunden til spejdere ikke kan komme med på lejr.

Vi skal vide inden juleaften om I regner med at deltage. Tilmeldingen er IKKE bindende, men det er så vi har en ide om hvor mange vi bliver, så vi kan sige det videre 😊

Hvis der er nogen forældre som kunne tænke sig at være en del af lejren, så skriv det på tilmeldingen. Vi kommer nok til at få brug for hjælpende hænder og ellers er det muligt at deltage som hjælper på lejren. Det kan I læse om på “spejderneslejr.dk”, hvor I også kan læse om program, aktiviteter og meget meget mere.

Bindende tilmelding med afbetaling af deltagerpris kommer i januar/februar.

Mange hilsner fra gruppeleder Tina Lenler


Tilmelding til dette arrangement lukker 02-01-2022 13:00

Hvor

Ryttervej 20
4700 Næstved
Danmark
26258782
kontakt@naestvedspejder.dk

Tidspunkt

Fra 23-07-2022 10:00
Til 31-07-2022 13:00

Arrangør

Peder Bodil Spejderne