Spejdernes Lejr 2022

23-07-2022 20:07 til 31-07-2022 21:07

Albertslundspejderne

Kære spejdere og forældre.


Nu er det tid til tilmelding til den fedeste sommerlejr, skynd dig, tilmeldingsfristen er den 29. april!  


Til sommer afholdes for 3. gang Nordens største spejderlejr, Spejdernes Lejr 2022, og vi skal selvfølgelig med! Det forventes, at der deltager 40.000 børn og unge og temaet for lejren er Fælles om fremtiden, så uanset hvem er man er, bliver det en af årets største oplevelser. 


Spejdernes lejr afholdes i Naturpark Hedeland, som ligger mellem Roskilde, Høje-Taastrup og Greve, så det er ikke langt transport. Der kommer til at være sjove og spændende aktiviteter for alle aldre. Spejderne kommer på forskellige dage alt efter spejdergren. Priserne er pr. deltager.


Familiespejdere: Fredag eftermiddag/lørdag morgen - søndag (29.-31 juli) 240 kr.

Minier: Onsdag-søndag (27.-31 juli) 600 kr.

Juniorer: Onsdag-søndag (27.-31 juli) 600 kr.

Tropper: Tirsdag-søndag (26.-31 juli) 600 kr.

Klan: Lørdag-søndag (23.-31 juli) 600 kr.


Som forældre har man også mulighed for at deltage i spejderlejren fra onsdag-søndag som hjælpeleder i gruppen. Som sommerlejr-hjælpeleder skal man hjælpe til i lejren og være med til aktiviteterne med spejderne. Som hjælperleder får man dækket tilmeldingsudgiften.   


Gruppen har sparet penge op til, at vi alle kan komme med på den vildeste sommerlejr, så derfor er priserne lave.


Vi glæder os til at have en fantastisk tur og få mange gode spejder-oplevelser med jer og de 40.000 andre spejdere.


Hvis man allerede nu er spændt og vil have mere information kan man kigge på https://spejderneslejr.dk/da/om-spejdernes-lejr eller https://www.facebook.com/spejderneslejr . Man er også meget velkommen til at spørge os, så skal vi svare så godt vi kan.


Vi holder et sommerlejrmøde d. 8 juni på spejdergården kl. 19:30, hvor vi vil fortælle mere om lejren, pakkelister mm., og I vil have mulighed for at stille alle de spørgsmål, der kan være. 


Skulle der være nogen, der gerne vil have delt udgiften op i rater, så kontakt jeres spejderleder.

Samlet antal pladser: 200
Ledige pladser: 172

Tilmelding til dette arrangement lukker 01-05-2022 16:00

Hvor

Egelundsvej 7C
2620 Albertslund
Danmark
+4520142465
albertslundspejderne@gmail.com

Tidspunkt

Fra 23-07-2022 20:07
Til 31-07-2022 21:07

Arrangør

Albertslundspejderne