Spejdernes Lejr 2022

23-07-2022 12:00 til 31-07-2022 12:00

Hedeland

2. Højbjerg Gruppe, Minier, Juniorer, Trop, Klan Krodos Helte, Stab, Manfreds Mandala Helte

Kære spejdere


Nu nærmer sommeren sig, og dermed også sommerlejren.
I år deltager vi - sammen med ca. 40.000 andre glade spejdere - på Spejdernes Lejr på Hedeland ved Roskilde. Det bliver en KÆMPE oplevelse, og vi håber, rigtigt mange vil støtte op! 

Der kommer en længere mail senere med tidspunkter, mødested, besøgsdag, pakkeliste etc., men dette er den officielle tilmelding.

OBS: som udgangspunkt er det kun muligt at deltage i fuld lejr, dvs. lørdag til torsdag for minier, og lørdag til søndag for resten. Det er en kæmpe lejr, og derfor har vi ikke mulighed for at love at være hjemme i vores egen lejr på bestemte tidspunkter for at tage imod spejdere, der kommer senere, eller sende spejdere tidligere af sted. Har I et akut behov, må I kontakte os direkte, og så tager vi en snak.

Særligt til minier: minierne bliver også inviteret på MUS-lejr i Pinsen, så hvis denne er for overvældende, får de alligevel en sommerlejr. Invitation følger snarest.

I forhold til priser: Det er en dyr lejr, men det er lykkedes os at holde prisen nogenlunde fornuftigt, ikke mindst for junior og trop, fordi vi har trukket indtægten fra flaghejsningen fra. Det er vigtigt at understrege, at vi har fraregnet prisen for hele året, derfor forventer vi naturligvis også, at I fortsætter med tjansen til årets udgang. Klanerne har også udført ekstra arbejde, ligesom de skal lave mere på lejren og får derfor også en fair pris.

I kan læse meget mere om lejren her: https://spejderneslejr.dk/

Har I yderligere spørgsmål kan de rettes til sl2022@2-hoejbjerg.dk 

Tilmeldingen lukker 4/4

Spejderhilsner
Sommerlejrudvalget
Marie, Lærke Marie, Mikkel, Jeppe og Helle

Tilmelding til dette arrangement lukker 30-05-2022 23:59

Hvor

Tranemosevej 2
Hedehusene 2640

Tidspunkt

Fra 23-07-2022 12:00
Til 31-07-2022 12:00

Arrangør

2. Højbjerg Gruppe