Impeesa

07-10-2022 18:00 til 07-10-2022 23:59

Rebild kirkevej nr. 8

Juniorer i Arden Gruppe, Trop i Arden Gruppe

Impeesa er et natløb i Rold Skov for spejdere fra alle uniformerede korps i Himmerland (Mariager Fjord, Vesthimmerland og Rebild Kommuner), som går i 4. – 6. klasse. 


Løbet er ca. 5 km langt og består af otte poster, hvor patruljerne skal dyste i traditionelle spejderfærdigheder og turnout. Færdighederne inden for de forskellige uniformerede korps er forskellige, men opgaverne på posterne vil være på en sådan måde, at alle kan være med. 

Der udnævnes hver år en patrulje-vinder for det traditionelle spejderfærdigheder og en patrulje-vinder i turnout. De vindene patruljer får overrakt løbets præmier, der er henholdsvis Impeesa-spyddet og Impeesa-masken. Der er tale om vandrepræmier, som hvert år bliver tildelt nye vindere. Til alle deltagere og dem, der er postmandskab, er der et løbsmærke for Impeesa.

Løbet i 2022 afholdes: Den 7. oktober 2022 med mødested Vedstedskovhus kl. 18.00, hvor løbet afsluttes omkring midnatstid.

Vedstedskovhus er et nyt startsted for løbet. Adressen er Rebild Kirkevej nr. 8. Der kan dog ikke køres helt ind til mødestedet, så parkering skal ske ved parkeringsarealet ved Himmerlandsvej/Rebildvej. Herfra vil der være en lille gåtur på 300 meter til Vedstedskovhus.

Deltagerne skal huske lommelygte (pandelampe er godt), egnet tøj efter vejret og lidt smågodt til at styrke sig på undervejs – husk også lidt at drikke (spis aftensmad hjemmefra).
Pris: 50,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 28-09-2022 23:59

Hvor

Rebild kirkevej 8
Skørping

Tidspunkt

Fra 07-10-2022 18:00
Til 07-10-2022 23:59

Arrangør

Arden Gruppe