Julehygge i spejderhytten

24-12-2022 09:30 til 24-12-2022 14:30

1. Kokkedal Gruppe

1. Kokkedal Gruppe, Bestyrelse (web), Leder (web), Mikro, Mini, Blå (Mini), Grøn (Mini), Gul (Mini), Lilla (Mini), Rød (Mini), Junior, Trop, Blå Økse, PSP, Pink Valkyrier, Klan, Grenledere

Så blev det jul igen og klanen inviterer derfor hele 1. Kokkedal til julehygge i spejderhytten d. 24. december kl. 9:30-14:30.

Der vil blive set julefilm, pyntet småkager, klippet julepynt, hørt julemusik og skabt den bedste julestemning i årevis. Klanen vil være der hele dagen, så der altid er nogen til at styre løjerne og hygge om både børn og voksne der kigger forbi.

Arrangementet vil foregå som et åbent hus så man kan komme og gå som det lige passer ind i juleplanen. For at hjælpe forældrene i gruppen mest muligt, er søskende til spejdere i gruppen også velkomne og forældre er selvfølgelig også velkomne til at kigge ned til en kop kaffe i løbet af dagen.

Ledere, bestyrelsesmedlemmer og andre medlemmer af gruppen er selvfølgelig også velkomne til at kigge forbi og komme i ægte julestemning.

Vi håber at se så mange som muligt til en hyggelig juleaftensdag med alt hvad der høre til

Med julehilsen

Røgvennerne (Klanen i 1. Kokkedal)


Tilmelding til dette arrangement lukker 23-12-2022 09:00

Hvor

Græstedgårdsvej 1C
2980 Kokkedal
Danmark
gl@1kokkedal.dk

Tidspunkt

Fra 24-12-2022 09:30
Til 24-12-2022 14:30

Arrangør

1. Kokkedal Gruppe