Gruppetur 2023

24-03-2023 17:00 til 26-03-2023 15:00

Brønshøj-Husum Gruppe

Brønshøj-Husum Gruppe, Familiespejdere i Brønshøj Husum Gruppe - Hold 1, Mikroer i Brønshøj Husum Gruppe, Minier i Brønshøj-Husum Gruppe, Juniorer i Brønshøj-Husum Grup, Trop i Brønshøj-Husum Gruppe, Klan i Brønshøj-Husum Gruppe

Så er invitationen til årets gruppetur klar

Kongen inviterer til turnering              


Vær hilset spejdere fra de 8 Fyrstendømmer i kongeriget Husummanerriget


Kong Hermann af Husummanerriget inviterer til en weekend i riddernes tegn, hvor I skal vise jer værdige til en plads i hans kongerige. Kongen og hans stab byder indenfor bag borgens mure og giver jer et sjældent indblik i det royale liv. Kom og vis jeres værd som ægte spejdere og riddere.


Afgang: Fredag d. 24.3 kl. 17, fra ECV, Åkandevej med skib (i bus). 


Hjemkomst: Forældre og søskende bedes møde på Kong Hermann af Husummanerrigets borg (Arresøcentret, Auderød Byvej 4, 3300 Frederiksværk) kl. 10 søndag d. 26.3, hvor I inviteres til at deltage i aktiviteter i Husummanerriget med jeres børn. 

Forældre bedes medbringe en ret til den fælles frokostbuffet samt service til egen familie.

Vi tager hjemad i egne biler kl. 14. Angiv ved tilmelding om I skal bruge kørelejlighed søndag.


Turen koster 150 kroner pr. spejder.

Tilmeldingsfrist d. 7.3 (OBS - overhold venligst tilmeldingsfristen, også fordi vores tilmeldingssystem bliver lukket ned pga. opgradering i ugen op til turen)

Tilmelding sker her på siden - log-in til tilmeldingssystemet er forælders email-adresse.


Forældrehjælp: Vi har brug for nogle forældre der kan hjælpe til som køkkenpersonale på borgen i løbet af weekenden. Hvis I har lyst til det, så skriv til Mette K som står for madholdet på 26249018. 

Vi vil også meget gerne have ekstra forældrehjælpere med til praktiske opgaver og aktiviteter med spejderne på turen. Skriv til Lea på 21446216 hvis I har lyst til det. 

Køkkenpersonale/forældrehjælpere deltager gratis + kan deltage i aktiviteter med deres børn om søndagen. 


Vi vil også sætte pris på nogle hjemmebagte kager til den store turnering lørdag eftermiddag. Skriv også til Mette K, hvis I kan sende en kage med jeres barn.


Hvad skal man have med?

Vi skal sove indenfor, men lave aktiviteter udendørs hele weekenden. Så tjek vejrudsigten og pak efter den. Spejderen skal selv kunne bære sin rygsæk fra bussen. Skriv navn i ALT.

Pakkeliste: Sovepose, lagen, evt. sovebamse, nattøj, et sæt skiftetøj, tandbørste, tandpasta, lommelygte, regnjakke og regnbukser, varmt tøj.

Tag fodtøj på, som sidder godt fast om foden, og som du kan have på hele dagen, også hvis det er vådt. Og dit spejdertørklæde selvfølgelig!

Husk: Madpakke og drikke til fredag aften.

Pris: 150,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 09-03-2023 23:59

Hvor

Kobbelvænget 65
2700 Brønshøj
Danmark
23 83 78 77
jon@jog.dk

Tidspunkt

Fra 24-03-2023 17:00
Til 26-03-2023 15:00

Arrangør

Brønshøj-Husum Gruppe