Kollektiv uge for 6.-8. klasse

19-03-2023 19:00 til 25-03-2023 10:00

Gadstrup Gruppe

Trop i Gadstrup Gruppe

Kære trop fra 6.-8. klasse.

Så står den på kollektiv uge igen…

Opstart søndag d. 19. marts kl.19.00 efter i har spist aftensmad hjemme. Slut lørdag d. 25. marts kl. 10.00.

I skal læse dette skriv, både unge mennesker og forældre, så i er helt klar over, hvad i siger ja til.

I år er der en lille egenbetaling på 200kr som betales samtidig med tilmeldingen

Når i ankommer, starter vi med at sætte os sammen og gennemgå ugen. Vi laver et skema over hvem der skal lave aftensmad hvornår og hvem der skal til fritidsinteresser hvornår osv. De sengetider vi aftaler vil komme til at afspejle den søvn, vi ved unge mennesker har brug for, for at kunne passe skole.

Derfor er det meget vigtigt, at i selv har helt styr på hvordan og hvornår i skal til fritidsaktiviteter eller arbejde. Man bestemmer selvfølgelig selv om man holder fri fra div. aktiviteter, hvis det giver mere mening.

Jeg handler på forhånd til alle dage til alle måltider. Hvis man går på en skole med madordning / skolebod, kan det selvfølgelig være en mulighed, at købe der i stedet for at smøre madpakke.

Det er ikke en mulighed at medbringe gaming udstyr, men meget gerne diverse brætspil. Det bliver heller ikke nødvendigt med en boomblaster. Der kan selvfølgelig laves bål osv.

På forhånd skal i have gjort jer tanker om hvordan i kan have det sjovt uden at kigge ned i telefoner eller på computer. Det er ikke en mulighed at besøge kammerater uden for skoletid eller tage i klub, da meningen er, at dyrke spejder fællesskabet denne uge.

Der må ikke komme andre i hytten, hverken forældre eller andre kammerater. Det er heller ikke muligt at tage hjem og hente glemte ting undervejs. Tænk alt igennem inden. Hvis man hele tiden har fokus på liiiiige at skulle hjem eller mor og far skriver om diverse underbukser og tandpasta, så går tiden med det, i stedet for at nyde ugen alene HELT UDEN VOKSNE!!!!

Alle der går på Gadstrup skole forlader i fællesskab hytten kl. 07.45 og det er ALLES ansvar at hytten aflåses og nøglen lægges i nøgleboksen. Nøgleboks og kode gennemgås ved ankomst.

I skal tænke hver dag i ugen igennem. Måske skal i fx bruge 3 håndklæder til hvis man både har idræt i skolen, fægtning og man også tænker, at tage et bad i løbet af ugen i hytten.

Jens, Mette N. og jeg er på skift stand by telefonisk hele ugen-hele døgnet og i må altid ringe. I SKAL ringe hvis der opstår sygdom eller nogen skærer sig eller brænder sig eller lign. Det er en voksen, der vurderer om det er nok med et plaster eller om der skal sytråd til.

Telefonnumre til os skrives på tavlen, når vi mødes søndag, så alle har dem hele tiden.

Skulle jeg, imod forventning, hører at man ikke er stået op og er taget i skole, stopper man sit kollektiv ophold og øver sig derhjemme i at stå op og melder sig igen til næste år.

I skal dog vide, at vi ikke har den fjernest tvivl om at i sagtens kan og vi er sikre på, at i får det så sjovt.

De allerbedste af de bedste hilsner til de sejeste unge mennesker!

Mette E. tlf 21709090

Pris: 200,00
Samlet antal pladser: 20
Ledige pladser: 12

Tilmelding til dette arrangement lukker 12-03-2023 23:00

Hvor

Svanevej 20
4621 Gadstrup
Danmark

Tidspunkt

Fra 19-03-2023 19:00
Til 25-03-2023 10:00

Arrangør

Gadstrup Gruppe