Superdivi - MINI

28-04-2023 17:00 til 30-04-2023 16:00

Yggdrasil Gruppe

Minier i Yggdrasil Gruppe

I slutningen af april mødes minier, juniorer og tropsspejdere til den årlige dyst i klassiske spejderfærdigheder. Programmet er lagt så hver aldersgruppe dyster i de færdigheder, der passer til netop dem. Denne tilmelding er til minispejdere.

Det er en weekend, der byder på masser af lejrliv, pionering, bålmad, knob, løbsposter, havregrød, tovtrækning, kompasretninger, koder, redningsrebskast og lejrbål. Det er også en weekend hvor man kan møde alle ens spejdervenner fra de andre grupper.

Vi skal sove i telt og vi gør opmærksom på, at man ikke kan komme senere eller tage hjem tidligere.

UDENDØRS HELE TUREN

Vi er udendørs hele turen uden nogen undtagelser. Det eneste, vi laver indendørs er toiletbesøg – også selvom det står ned i stænger. Det er derfor vigtigt, at spejderne er klædt praktisk på. Et lag uldundertøj er super rart at have på, da det er koldt morgen og aften. Derudover er det også vigtigt med en tyk trøje og hue. Vi sover i telt. Selvom solen skinner om dagen, kan det godt være virkelig koldt om natten.

 

MADPAKKE

Husk en god, solid madpakke, der kan holde jer mætte til lørdag morgen. Vi spiser først, når vi er kommet frem til stedet omkring kl. 18.30-19.00, så spis evt. også noget hjemmefra inden afgang. Husk en drikkedunk med vand. Den får I også brug for resten af weekenden.


AFGANG OG HJEMKOMST

Vi skal mødes på Flintholm st. fredag d. 28. april kl. 17.00. Her skal I lede efter Balder, Jord, Frigg eller Urd. Vi skal følges i bus med en masse spejdere fra de andre grupper. Vi kommer hjem søndag ca. Kl. 15.30. Vi skal lige synge af fælles inden I tager hjem med jeres meget, meget trætte børn.

 

Vi plejer at mødes på sydsiden af stationen, hvor Flintholm Allé og Dirch Passers Allé mødes i en rundkørsel. Hvis I ikke kan finde det, så ring til Urd eller Jord på hhv. 30 83 38 99 og 60 14 52 34. 


HJÆLP

Vi har brug for hjælp i form af 2 forældre med biler, som kan mødes med os ledere i spejderhytten kl.16:45 og hente telte og grej, som vi skal have med i bussen.


Ligeledes har vi brug for 2 forældre med biler, som kan køre telte og grej tilbage til hytten søndag eftermiddag og hænge evt. våde telte op til tørring. Meld gerne tilbage, om I kan hjælpe, på SMS til Urd på 30833899.

 

SOLCREME OG HAT

UV-indekset er højt for tiden, så alle børn skal selv have solcreme med og selv tage det på. Vi anbefaler også en hat (f.eks. kasket eller bøllehat) til at beskytte hovedet og øjnene. Når vi er ude hele dagen gør det en meget stor forskel for ens velvære ikke at skulle knibe øjnene sammen for solen hele tiden.

 

SPEJDERLOMMEN

Lommerne på jeres spejderuniform skal være ’i orden’. Det betyder, at de SKAL indeholde papir/blok, skriver, plaster, lommebogen; gnisten eller flammen, sangbog, tændstikker, 1 stykke nødslik og sikkerhedsnål.

PAKKELISTE

Findes her: LINK

RYGSÆK OG NAVN

Husk kun at pakke i én rygsæk, da vi skal gå et godt stykke fra bussen til lejrpladsen. Det er også en god idé at markere sin taske med f.eks. et farvet bånd, en nøglering eller andet, da de skal i bagagerummet på en bus sammen med 60 andre rygsække, som meget sandsynligt ligner jeres. Der skal derudover også navn på ALLE jeres ting. Vi er omkring 300 spejdere på tur sammen og mange har de samme ting, så de bliver nemt væk uden navn på. Det gælder også for strømper, soveposehylster, spejdertørklæde, bestik osv. Vi anbefaler disse mærkater: https://www.navnelapper.dk/   


HJEMVE

Det er altid en god ide at forberede jeres børn på, hvad de skal gøre, hvis de får hjemve. Vi har vedhæftet et dokument med et par tips og tricks.


MOBILTELEFONER

...skal uden undtagelse blive hjemme.


UNDER WEEKENDEN

SuperDivi afholdes på Spejdercentret Gurredam, Gurrevej 322, 3000 Helsingør. Hvis I har brug for at komme i kontakt med en leder på turen, kan I kontakte Urd og Jord på ovenstående numre. Vi vil ikke tjekke mails (da vi har travlt med at have det fedt med jeres børn) 

 

Vi glæder os til at være afsted med jer
Mange hilsner
Balder, Jord, Frigg og Urd


Tilmelding til dette arrangement lukker 31-03-2023 23:59

Hvor

Mariendalsvej 74, kld. th
2000 Frederiksberg
Danmark
29919979
gruppen.yggdrasil@gmail.com

Tidspunkt

Fra 28-04-2023 17:00
Til 30-04-2023 16:00

Arrangør

Yggdrasil Gruppe