PUF

04-05-2023 00:00 til 07-05-2023 00:00

12. Århus Gruppe

PUF står for Patruljeliv, Udvikling og Friluftsliv og kurserne afholdes i år i store bededagsferien 4. - 7. maj.
PUF-kurserne
  • PUF-kurser er for 11-12 årige spejdere, som går i 5. klasse, men primært målrettet andetårs-juniorer
  • Det er kurser med fart på, der sætter skub i spejderlivet
  • Det er kurser i patruljeliv, hvor du skal sove udenfor, lave mad selv og udfordres og udvikles en masse
  • Du får nye venner, nye spejderfærdigheder og nye indtryk.
  • PUF-kurserne er første skridt på vejen mod en lederuddannelse i Det Danske Spejderkorps.

Så er det tid til at sende dine ældste juniorspejdere afsted på deres første spejderkursus: PUF!

PUF-kurserne handler om Patruljeliv, Udvikling og Friluftsliv. Der er fokus på, hvordan man får et godt samarbejde i patruljen, og på udvikling af deltagernes spejderfærdigheder. Alt sammen i rammen af friluftsliv.
PUF er første skridt i rejsen mod en lederuddannelse i Det Danske Spejderkorps, hvor man gennem patruljearbejdet lærer at lede jævnaldrende.

At komme afsted på kursus kan give masser af gejst, motivation og inspiration til det daglige spejderarbejde hjemme i gruppen. Undersøgelser viser, at kurser er en god måde at give ny motivation til spejderlivet. Særligt juniorer, der føler sig lidt ’gamle’ i patruljen, kan have gavn af udfordringerne og forsmagen på, hvad tropslivet kan indeholde. Derudover giver PUF spejderen mod på at fortsætte på Det Danske Spejderkorps’ øvrige lederuddannelser.

Hvad kræver det af dig?

Før kurset kræver det, at du er ambassadør for, at de juniorer, der er klar til det, kommer af sted.

Juniorerne skal være fyldt 11 eller 12 år ved kursusstart og være mentalt klar til at komme i patrulje med nogle, de ikke kender, og have nogle spejderfærdigheder, der kan bygges videre på. PUF er tiltænkt sidsteårs-juniorerne.

Husk at fortælle de juniorer, der vil af sted, at selvom de ønsker at komme af sted med en spejderven, kommer de ikke i patrulje med dem på kurset. Det er også lederne (enten juniorleder eller gruppeleder), der står for tilmeldingen via Medlemssystemet. 

Efter kurset skal du være klar på at modtage en spejder, der har en masse nyt at berette om – og måske er klar på nye udfordringer i patruljearbejdet.



Kurset er gratis for spejdere i 12 Århus. Kurset er målrettet de ældste Juniorer.
Tilmelding foregår her igennem, hvorefter juniorlederne sørger for endelig tilmelding.
Pladsfordelingen er ikke efter først til mølle.

Læs mere
https://dds.dk/puf

Har i spørgsmål i ikke kan finde svar på på ovenstående link, så skriv til juniorlederne på: juniorlederne@mail.12aarhus.dk 

Udbud af kurser:
PUF-Puffin
KaPUF
PUF - dit eventyr
PUF Egemosen


Tilmelding til dette arrangement lukker 24-03-2023 23:59

Hvor

Skovvangsvej 127
8200 Aarhus N
Danmark
info@12aarhus.dk

Tidspunkt

Fra 04-05-2023 00:00
Til 07-05-2023 00:00

Arrangør

12. Århus Gruppe