Påskekursus 2023

02-04-2023 00:00 til 08-04-2023 23:59

Toggerbo Spejdercenter

Trop i Nykøbing F. Spejderne

Venskaber, der knyttes over knitrende lejrbål. Grineflip, der gør maven helt øm. Natur og bjerge, der bare må udforskes på gåben. Udfordringer, der får krigeren og intellektet frem i dig. Alt dette og utrolig meget mere venter på dig og din patrulje på årets påskekursus på Toggerbo Spejdercenter.

Toggerbo Spejdercenter ligger i hjertet af Mols Bjerge lige midt i Danmark. Påskekurset er for alle tropsspejdere. Det eneste, du skal gøre, er, at tilmelde dig, så skal knasterne, centermedarbejderne fra Toggerbo, nok give dig en rigtig fed spejderlejr.

Kære tropsspejdere og forældre

I inviteres hermed på påskekursus 2023 på Toggerbo Spejdercenter!

Glæd jer til at træde ind i fjernsynets verden, og kom med bag kulisserne og se hvordan alle dine yndlingsprogrammer bliver skabt.

Ugen vil stå på sjove og udfordrende programmer hvor man vil få testet sin og sin patruljes evner inden for showbiz.

Lejren forgår fra Søndag den 2. april til lørdag den 8. april.

Prisen for kurset incl. mad er 1.600 kr/pers. Gruppen dækker selve kursusudgiften på 1.200 kr/pers., så deltagerbetalingen er kun 400 kr/pers. – hertil kommer transportudgiften.

Når der kommer deltagerbrev ud og vi kan se præcis hvornår man skal være hvor aftaler vi nærmere om rejsetidspunkt mv.

Påskekursus er et patruljekursus hvor hele patruljen er sammen på kursus - uden os ledere - men der er et meget kompetent ledelsesteam der står klar til at give jer uforglemmelige oplevelser. Patruljekurser er med til at styrke de sociale bånd i patruljen og giver patruljen fælles oplevelser nye værktøjer og kompetencer, de kan bruge sammen på andre ture men også i andre sammenhænge både til spejder og i deres dagligdag.

Man sover i telt i løbet af ugen og laver mad over bål.

Desuden er påskekursus en mulighed for at møde spejdere fra andre dele af landet og få nye venner.

Pris: 400,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 11-03-2023 23:59

Hvor

Toggerbovej 1

Knebel 8420

Tidspunkt

Fra 02-04-2023 00:00
Til 08-04-2023 23:59

Arrangør

Nykøbing F. Spejderne