Sommerlejr 2023

01-07-2023 10:00 til 08-07-2023 11:00

1. Ryom Gruppe

Trop i 1. Ryom gruppe, Mikroer i 1. Ryom Gruppe, Minier i 1. Ryom Gruppe, Juniorer i 1. Ryom Gruppe

Sommer, Sol og Spejderier i Mols Bjerge

Kære Spejdere


Opdatering pr. 23.6 med tider og dage.


GrenAnkomst dag og tidAfhentnings dag og tid                                                           
Mikro en dagTirsdag d. 4.7 kl 8.45Onsdag d. 5.7 kl 10
Mikro Søndag d. 2.7 kl 8.45Onsdag d. 5.7 kl 10
MiniLørdag d. 1.7 kl 10.00Torsdag d. 6.7 kl 10
JuniorLørdag d. 1.7 kl 10.00
Lørdag d. 8.7 kl 11.00
TropLørdag d. 1.7 kl 10.00
Lørdag d. 8.7 kl 11.00



Årets sommerlejr 2023 finder sted på Toggerbo spejdercenter i Mols Bjerge. Vi skal nyde lejrlivet, den smukke natur, lave sjove aktiviteter og møde nye spejdervenner. Aktiviterne på sommerlejren laves af Toggerbos centermedarbejdere som hedder Knaster, se mere her https://www.toggerbo.dk/sommerlejr.


På lejren skal vi sove i telt, bygge vores egen lejr i rafter og lave mad over bål. Herudover skal vi lave spændende aktiviteter. Vores ambitioner er at vi skal have en hyggelig lejr, hvor der er tid til at spise is, lege og ligge i græsset og være til. Men vi forventer også at spejderne hjælpe hinanden med at få lejrlivet til at fungerer med madlavning, opvask, brændeflækning og at hente vand.


Alle spejdergrene i 1. Ryom har mulighed for at komme med på lejren, dog har vi skævet til alder og lejrlængde, se detaljerne længere nede. 


Noget om det praktiske
Spejderne skal afleveres på Toggerbo Spejdercenter lørdag den 1. juli kl 10/ søndag den 2. juli kl 8.45. Mødested er den store bålplads ved hovedhuset begge dage.


Medbring madpakke til lørdag d. 1 juli frokost (mini, junior og trop), mikroerne medbringer ikke madpakke søndag.


Vi vil gerne bede jer forældre om noget praktisk hjælp i forbindelse med lejren, se spørgsmålene i bunden.


Da vi er i nærområdet har forældrene måske lyst til at komme på besøg på lejren. Dette vil være muligt onsdag den 5 juli om formiddagen, så holder vi fri for aktiviteter der.


Det er altid hyggeligt at få post når man er på lejr. Adressen er Att: spejderens navn, 1. ryom gruppe, Toggerbo Spejdercenter, Toggerbovej 1, 8420 Knebel.


Lejren har en kiosk der sælger is, sodavand, chips og slik. Spejderne må gerne have lommepenge med svarende til 30 kr pr. dag (vi snakker ægte kontanter). Ved mikro og mini går der altid en leder med i kiosken.


Vi har i deltagerprisen indregnet en lejr t-shirt og et lejrmærke.


Mange spejderhilsner

Lederne Anne T, Christian, Thomas, Ane, Lennart og Rasmus


-Vi glæder os allerede!!!


Ps. Hvis man som forældre har lyst til at tage med på lejren som praktisk hjælp, så henvend dig til Ane eller Anne.



Pakkeliste

Pak sammen forældre og spejdere, pak i en taske der kan lukkes, helst en der kan indeholde alt spejderens grej, husk navn på alt grej og tøj.

 

 Tørklæde, evt. spejderuniform, bælte og dolk

 

 Undertøj, strømper, nattøj

 

 Kortebukser, T- shirts

 

 Badetøj og håndklæde

 

 Solhat el. kasket 

 

 Lange bukser, langeærmer, Varm trøje

 

 Pung med navn til lommepenge + det gule sygesikringskort eller kopi af dette, sangbog

 

 Toilettaske husk solcreme og myggespray

 

 Sovepose og liggeunderlag evt. sovedyr

 

 Spisegrej: dyb og flad tallerken, kop, kniv, gaffel og ske, viskestykke i en stofpose med navn på.

 

 Turtaske og drikkedunk

 

 Regntøj og gummistøvler

 

 Sandaler og sko

 

Pris: 500,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 09-06-2023 22:30

Hvor

Skovvej 18
8550 Ryomgård
Danmark
kasserer1ryom@gmail.com

Tidspunkt

Fra 01-07-2023 10:00
Til 08-07-2023 11:00

Arrangør

1. Ryom Gruppe