Sommerlejr 2023 på Gurredam (kr. 1500)

31-07-2023 10:00 til 05-08-2023 10:00

Rungstedspejderne

Minier i Rungstedspejderne, Juniorer i Rungstedspejderne, Trop i Rungstedspejderne, Klan i Rungstedspejderne

Festlig sommerlejr fyldt med aktiviteter

Generel info
Så nærmer sommerlejren 2023 på Gurredam sig.
Vi mødes mandag den 31/7 kl. 10 på Gurredam. I skal parkere på p-pladsen ved vejen og gå ned til pladsen foran storhytten.
Tropspejdere kan møde søndag kl. 10 ved vores egen spejderhytte og hjælpe med at pakke udstyr og efterfølgende opbygge lejren (det vil være en stor hjælp, hvis en tropspejderforælder vil hjælpe med transport til Gurredam efter pakning i hytten).
Afhentning lørdag 5/8 kl 10 på Gurredam.

Der er forældredag onsdag den 2/8 kl. 16-20, hvor vi laver helstegt pattegris over bål til aftensmad.
Sommerlejeren koster kr. 1.500,-, som bedes overføres via MobilePay 70506 (Rungstedspejderne - Kontingent) med bemærkning: "Sommerlejr" og spejderens navn.
Husk at informere os, hvis der er særlige allergier eller medicin, vi skal være opmærksom på, som spejderen ikke selv kan håndtere.
Hvis der er brug for at få kontakt med lederne på lejren, har vi et nød-telefonnummer:  52 82 00 86 (vær søde KUN at bruge det i nødstilfælde).

Pakkeliste (husk navn på alt):
Sovepose
Liggeunderlag
Spisegrej med opbevaringspose
Viskestykke
Drikkedunk
Uniform og tørklæde (husk blok, blyant, sangbog og optændingsgrej pakket vandtæt i lommen)
Spejderbælte med kniv (hvis du har kniv-mærke)
Tøj til både varmt og koldt vejr
Regntøj
Vandtæt vandre fodtøj
Opholdsfodtøj til lejren (kondisko eller et par solide sandaler, ikke klip-klappere)
Hat/kasket
Toilettaske
Mønter til badet (1-kroner til varmt bad hos herrerne og 2-kroner til varmt bad hos kvinderne. Kolde bade er gratis 😀)
Badetøj
Håndklæde
Tur-rygsæk med frokost madpakke til 1. dag
Underholdning (f.eks. spillekort eller Anders And blade)
Slik og evt. lommepenge til slik
Sygesikringskort (afleveres til lederne)
Godt humør, gåpåmod og din spejderånd!

Spejderen skal selv pakke
Alt skal pakkes i rygsæk, som spejderen selv kan bære.
I løbet af en sommerlejr bliver der pakket ting ind og ud af spejderens rygsæk et utal af gange.
Derfor er det vigtigt at spejderen selv kan pakke sin rygsæk, så spejderen ved, hvad der er i rygsækken, og hvor det ligger.
Prøv også at bære på grejet inden afgang, så du ikke bliver overrasket over, hvordan det føles, og hvad tasken vejer.
Samlet antal pladser: 70
Ledige pladser: 46

Tilmelding til dette arrangement lukker 31-07-2023 10:00

Hvor

Enghave 40
2960 Rungsted Kyst
Danmark
60721970
info@rungstedspejderne.dk

Tidspunkt

Fra 31-07-2023 10:00
Til 05-08-2023 10:00

Arrangør

Rungstedspejderne