Aflyst - Sov Ude 2020

02-05-2020 13:00 til 03-05-2020 08:00

Espergærdespejderne

Espergærdespejderne, Familiespejdere, Mikro, Mini, Junior, Trop, Klan

På grund af omstændighederne med Coronavirus (COVID-19) har Espergærdespejdernes samarbejdspartnere - parterne bag Vores Natur - besluttet at udskyde alle fysiske arrangementer til efter d. 30. maj 2020. Dette betyder, at der ikke vil blive afviklet Sov Ude hos Espergærdespejderne, da det i år skulle være en del af Nat i Naturen.

Espergærdespejderne vil forsøge at deltage i årets Nat i Naturen på et senere tidspunkt og derfor vil der med stor sandsynlighed komme et lignede arrangement som Sov Ude lørdag d. 17. oktober 2020. Du kan derfor allerede nu kan sætte kryds i kalenderen denne dag. En tilmelding med beskrivelse vil blive åbnet på www.espergærdespejderne.dk, umelbart efter at spejderarbejdet er genoptaget hos Espergærdespejderne. Du kan læse mere om Espergærdespejdernes håndtering af Coronavirus (COVID-19) her.

De bedste hilsner

Teamet bag Sov Ude hos Espergærdespejderne

 

Den 2. maj 2020 inviterer Espergærdespejderne alle der kan og vil, til at deltage i det landsdækkende ”Sov Ude” event. Espergærdespejderne vil på Sov Ude dagen være vært for en masse spændende udendørs/friluftsaktiviteter, hvor hovedtemaet for aktiviteterne vil være ”Nat i naturen”. Der er garanti for gode aha-oplevelser, masser af sjov og nye fællesskaber.


Sov Ude arrangementet afholdes på Espergærdespejdernes grund. Her vil der være mulighed for at teste eget telt, lave egen ’shelter’ eller låne et af Espergærdespejdernes telte. Om man er garvet friluftstype, eller endnu ikke har tændt sit første bål, er underordnet for at kunne deltage. Eneste krav er at man selv medbringer liggeunderlag/madras og sovepose/dyne til at sove. Der vil være adgang til toiletter.


Sov Ude arrangementet starter lørdag den 2. maj kl. 13:00 og slutter dagen efter kl. 08:00. Aftensmad og morgenmad er en del af arrangementet, der i øvrigt er gratis at deltage i.


Vi gælder os til at se dig, dine venner og familie!


De bedste hilsner

Sov Ude teamet hos Espergærdespejderne


FAKTA:

  • Hvem: Alle kan deltage (Børn under 6 år dog ifølge med en voksen)
  • Hvor: Idrætsvej 16, 3060 Espergærde
  • Hvornår: 2. maj 2020 kl. 13:00 til 3. maj 2020 kl. 08:00
  • Pris: Gratis at deltage, men tilmelding dog påkrævet
Samlet antal pladser: 100
Ledige pladser: 92

Tilmelding til dette arrangement lukker 01-05-2020 12:00

Hvor

Idrætsvej 16
3060 Espergærde
Danmark
24847097 eller 61654361
3060@spejder.dk

Tidspunkt

Fra 02-05-2020 13:00
Til 03-05-2020 08:00

Arrangør

Espergærdespejderne