Oprykning & Arbejdsdag 2024

30-08-2024 19:00 - 31-08-2024 14:00


Oprykning

Vi skyder spejderåret i gang med den årlige oprykning. Vi håber at se alle spejdere – også de som ikke skal rykke op.

Vi mødes kl. 19 ved Birgittehytten. Vi starter med oprykning og derefter hygger vi ved bålet. HUSK at spejderne skal have spist hjemmefra.

Vi overnatter indendørs i hytterne. Lørdag morgen står spejderne op og tager på aktivitetsdag. Vi er retur ved hytten ca. kl. 13, hvor vi spiser frokost sammen med forældre og bestyrelse. Vi slutter kl. 14.

Det er muligt at deltage i dele af arrangementet. Dette vælges ved tilmelding. 

Husk tøj efter vejret til både fredag aften og lørdagens aktivitetsdag, gode sko, drikkedunk samt udstyr til indendørs overnatning. 


Årets hyggeligste arbejdsdag

Lørdag den 31. august holder Birgitte Gjøe Gruppe sin traditionsrige, årlige arbejdsdag for forældrene. Vi starter kl. 9 ved Birgittehytten.

Det er et hyggeligt arrangement, hvor forældrene har tid til at tale sammen - og få en masse praktiske opgaver fra hånden – mens lederne sørger for et hyggeligt løb i skoven for alle spejderne.

Vi plejer at nå rigtig meget både udenfor og i hytterne, så jeres spejdere og lederne kan fokusere på spejderarbejdet resten af året. Der er brug for alle hænder! Vi sender mere info ud inden selve arbejdsdagen omkring opgaver, behov for værktøj mm.

Søskende, der ikke er spejdere, er velkomne, men vi har ikke særlige aktiviteter til dem.

Meld dig til, giv den en skalle mens du netværker med andre spejderforældre og nyd din meget velfortjente frokost fra kl. 13 sammen med de andre forældre, spejdere, ledere samt bestyrelsen.

Vel mødt på arbejdsdag.

 

Vi glæder os til at se både spejdere og forældre denne weekend!

Spejderhilsener fra BGG Lederne og Bestyrelsen

Birgitte Gjøe Gruppe Familiespejd (Børnehave - 3-6 år) Mikro (0.-1. klasse) Mini (2.-3. klasse) Junior (4.-6. klasse) Trop (7.-9. klasse) Bestyrelse Klan (16-23 år) - Psittacus Lederne (16-99 år)

Afbud

Hvor

Birgitte Gjøe Gruppe