Mikro-Mini Divisionsturnering 2026
Kære mikro- og minispejdere, samt forældre!
Så er det blevet tid til årets divisionsturnering for alle mikro- og minispejdere i Øresund Division! Årets tema er ”Spejdernes Stormester”, og I skal løse en masse sjove og udfordrende opgaver på Gurredam.
Efter løbet spiser vi fælles aftensmad og afslutter dagen med lejrbål.Forældrehjælp på Gurredam
For at få arrangementet til at forløbe bedst muligt, og for at spejderne får en fantastisk oplevelse, har vi brug for lidt forældrehjælp. Det kan for eksempel være med koordinering af parkering ved Gurredam, en ekstra hånd i køkkenet eller ved udlevering af frokost til deltagerne. Det er en stor oplevelse at se så mange spejdere samlet og jeres hjælp er HØJT værdsat – stor som lille!
Den konkrete opgave om lørdagen bliver meldt ud inden arrangementet, når divisionen har fået kontakt oplysninger fra grupperne, men vi har i år valgt at I kan ønske opgaver og foretrukne tidsrum.
Vi har brug for hjælp til
● P-vagter 08:15 (mødested: på den store parkeringsplads)
● P-vagter 15:15 (mødested: på den store parkeringsplads)
● Køkkenhold - frokost 11:20 (mødested: ved storhytten)
● Toilethold 11:45 (mødested: ved storhytten)
● Køkkenhold - kage + saft 14:30 (mødested: ved storhytten)
● Køkkenhold - aftensmad 16:30 (mødested: ved storhytten)
● Køkkenrengøring 18:30 (mødested: ved
storhytten)
Parkering
Vi opfordrer til at I
alle arrangerer samkørsel og - så vidt muligt - fylder bilerne.
Der vil lørdag i dagtimerne være parkeringsvagter (frivillige) både ved Gurredams 'Kys og kør' parkering samt ved blomsterengen. Følg venligst parkeringsvagternes anvisninger, så trafikken forløber sikkert og uden problemer.
Ønsker I at følge jeres spejdere til mødestedet eller kommer I som forældrehjælp til Gurredam om lørdagen, skal I af hensyn til spejdernes sikkerhed og effektiv afvikling af trafikken på selve divisionsturneringsdagen, parkere på 'blomsterengen' med parkeringspladser ca. 200m længere nede ad Gurrevej i retning af Helsingør. Det er også en mulighed at parkere ved en græsplæne overfor kirken. Hvis du kører til blomsterengen eller pladsen overfor kirken, så kom I god tid, så der er tid til at gå ind til Gurredam.
Tilmeldingsfrist: 1. maj 2026
Mødested og -tid: På Gurredam kl. 8.30
Afhentning: På Gurredam kl. 19.30
Medbring: Turtaske, drikkedunk, 2 gange spisegrej samt pose til brugt service (frokost og aftensmad)
Påklædning: Uniform, spejdertørklæde samt praktisk tøj og sko efter vejret. HUSK solcreme hjemmefra.
Adresse: Gurredam Spejdercenter, Gurrevej 322, 3000 Helsingør
Mange spejderhilsener
Lederne i mikro og mini
Tilmelding
Klik på tilmeldingsknappen for at tilmelde dig denne begivenhed
Tilmeld