Primitur
Primitur til Rössjön
Tilmeldingsfrist: Mandag d. 28. september (tilmeld eller meld afbud hurtigst muligt af hensyn til logistikken)
Tidspunkt: Lørdag d. 3. oktober kl. 08:00 – Søndag d. 4. oktober kl. 12:00
Mødested: Spejdergrunden (Ankomst kl. 08:00 præcis)
Destination: Rössjön, Sverige (ca. Se kort på Google Maps)
Kontaktpersoner: Patrick (tlf. 20 91 41 43) & Benjamin (tlf. 22 14 45 24)
Om turen
Som den store finale på vores Øde Ø-forløb tager vi minispejderne med på Primitur til Sverige.
På turen skal spejderne afprøve de færdigheder, de har oparbejdet i løbet af forløbet.
Turen tager udgangspunkt i DDS' mærkebeskrivelse for Primitur (Læs mere om mærket her).
Vi benytter os af den svenske allemandsret og etablerer vores egen lejrplads i naturen ved Rössjön.
En vigtig del af turen er at lære at færdes sporløst, så vi efterlader lejrpladsen præcis, som da vi ankom.
Transport & Logistik
Afgang: Lørdag kl. 08:00 fra Spejdergrunden. Mød venligst op i god tid, da vi skal nå en fast færgeafgang.
Hjemkomst: Søndag kl. 12:00 på Spejdergrunden.
Kørsel: Transport foregår i ledernes private biler.
Forplejning & Snacks
Madpakke: Spejderne skal medbringe egen madpakke og en fyldt drikkedunk fra starten til turens første frokost.
Snacks: I må gerne lægge lidt ekstra snacks i madpakken hjemmefra.
Spejderne skal ikke have lommepenge eller slik med. Lederne sørger for fælles hygge og snacks til resten af turen.
Pakkeliste & Udstyr
Vi pakker efter standardpakkelisten for sheltertur:
📄 Hent Pakkeliste til sheltertur (PDF)
Særlige krav til pakning på denne tur:
Alt i én rygsæk: Spejderne skal selv bære alt deres personlige udstyr det sidste stykke fra bilerne ud til lejrpladsen. Intet skal bæres i hænderne.
Varmt tøj til natten: Temperaturerne kan falde til omkring 5 grader om natten. Husk hue, varm trøje, varmt nattøj og varme sokker. (Vi har stor og god erfaring med overnatning i disse temperaturer, så længe påklædningen er i orden).
Pak sammen med spejderen: Lad barnet være med til at pakke rygsækken, så de selv ved, hvor deres tøj og lommelygte ligger.
Pas & Det Gule Sundhedskort: Skal medbringes da vi rejser til Sverige.
Tjekliste ved tilmelding / afbud
Svarpligt: Husk at besvare begivenheden, selvom dit barn ikke deltager (vælg "Kan ikke komme / Afbud").
Særlige hensyn & allergier: Angiv i tilmeldingsfeltet, hvis der er oplysninger om allergier, medicin eller andre hensyn, lederne skal kende til.
Tilmelding
Klik på tilmeldingsknappen for at tilmelde dig denne begivenhed
Tilmeld