Minimøde

28-05-2020 17:30 - 28-05-2020 19:30


Tilmeld jeres spejder, hvis han/hun kommer til mødet. (Meld også gerne afbud) SU 25/5

På aftenens møde, skal vi rydde op i naturen. Vi har igennem det sidste halve årstid arbejdet med genbrug og det forløb afslutter vi med en lille konkurrence ud i skralde-hejk. 

Spejderne bliver delt op i tre patruljer (med max. 9 spejdere i hver, så vi ikke er mere end 10 personer inkl. leder) De mødes tre forskellige steder i Gentofte og samler skrald i det område de er tildelt (grupper og mødested sendes ud pr. mail.)

Det gælder for hver gruppe at samle så meget skrald, som muligt - og vi ser hvem der kan finde mest ved at veje skraldet bagefter. Spændende bliver det, hvor meget der kan samles. 

Da vi er i en speciel tid, vil vi opfordre til at spejderne har håndsprit med (evt. handsker). Derudover vil hver spejder lave en lille opsamler, således de ikke skal have fingrene i direkte kontakt med affaldet.   

Spejdermødet foregår udenfor - så husk påklædning efter vejret. Hvis mærkerne når frem får alle spejdere mærket: Ren natur.


Husk de generelle retningslinjer:

  • Man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som f.eks. feber, hoste, muskelømhed – og gå straks hjem selv ved milde symptomer.
     
  • Alle skal være særligt opmærksomme på håndhygiejne – brug håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe
     
  • Host eller nys skal ske i albuen eller i et papirlommetørklæde
     
  • Man skal holde en afstand på mindst 1 meter til andre personer. Dog skal afstand være 2 meter ved fysisk aktivitet med høj puls, råb eller fællessang
     
  • Man må ikke samles flere end 10 personer.


Mini 2-3 KL

Deltagelse

Hvor

Charlottenlundspejderne DDS