Spejdernes Lejr 2022 forhåndstilmelding Juniorer, trop og klan

23-07-2022 00:00 - 31-07-2022 23:59


Information om Spejdernes Lejr 2022 – 1. Otterup Gruppe

Hej Spejdere!

I juli 2022 (uge 30) er der landslejr i Danmark, og Spejdernes Lejr 2022 bliver den hidtil største spejderlejr i Danmark – det bliver en helt unik spejderoplevelse, en oplevelse for livet.

Temaet for lejren er ”Fælles om Fremtiden”, og vi vil blive en del af et fantastisk fællesskab, møde nye venner fra både ind- og udland og blive udfordret på forskellige måder. Der vil deltage ca. 40.000 spejdere, og det hele foregår i Hedeland Naturpark på Sjælland. Se meget mere på www.spejderneslejr.dk

Fra 1. Otterup gruppe deltager vi som følger:

Junior, Trop og Klan deltager i hele lejren fra lørdag d. 23. juli til søndag d. 31. juli.

Arrangørerne har brug for spejdergruppernes forhåndstilmelding, så lejrplanlægningen kan komme i gang.

Derfor har vi behov for at vide, om du regner med at deltage i lejren. På www.1otterup.dk bedes du forhåndstilmelde dig

senest d. 28. november 2021.

Tilmeldingen er ikke bindende endnu, men den er vigtig, for den giver os ledere en ide om antal deltagere.

Bestyrelsen har besluttet at bidrage med 20% af deltagerbetalingen, dette kan blandt andet lade sig gøre takket være den store indsats med salg af julekalendere sidste år.

Prisen for junior, trop og klan er 1800 kr. (fuld pris er 2250 kr. – her fratrækkes 20%)

Prisen dækker ALT, dvs. transport, mad, aktiviteter osv. – dog lige med undtagelse af lommepenge. Betalingen skal først ske i foråret 2022.

Vel mødt til en fantastisk spejderoplevelse.

Med spejderhilsen Lederne i 1. Otterup

Juniorer i 1. Otterup Gruppe Trop i 1. Otterup Gruppe Klan i 1. Otterup Gruppe

Afbud

Hvor

Hedeland Naturpark