Junior - sheltertur 7

05-02-2022 19:00 - 06-02-2022 09:00


Corona har (forhåbentlig) sluppet taget i os, og vi tager derfor "shelty-mærket" henover sæsonen 21/22. Det betyder, at vi skal overnatte i shelter 12 gange på 12 forskellige steder på 12 måneder. Det bliver FEDT, SJOVT og nogle gange KOLDT. Uanset vejr og vind vil vi udfordre os selv og skubbe lidt til vores grænser. Vi vil lære, at vi kan klare meget mere, end vi måske tror.

Mødested: Brorfelde Observatorium, Observator Gyldenkernes Vej 1, 4340 Tølløse, klokken 1900. Dit barn skal have spist aftensmad inden mødetid.

Afhentning: Samme sted klokken 0900.

Undlad at medbringe: Mobiltelefon, slik, chips, fotos af familie mv.
 
HUSK - HVER GANG:
Tøj: Det skal være tilpasset til aktiviteten. Særligt vigtigt er fodtøj, der ikke bliver vådt og koldt (gummistøvler holder fødderne tørre, men de er isnende kolde). Derudover en tilpas mængde tøj på overkroppen. Benyt gerne lag-på-lag metoden, så børnene kan tage tøj af/på efter temperatur.
Grej: Medbring gerne en "spejderrygsæk" indeholdende spisegrej (bestik, tallerken/skål/mugg, kop, viskestykke), drikkedunk, regntøj. Hvis man har taget sit kniv-/sav-/øksebevis, kan man enten medbringe sin egen kniv/økse i bæltet eller i rygsækken. Dog er det at foretrække, at børnene har kniv mv i bæltet, idet de ofte skal bruge den, når de står ude i terrænet UDEN deres rygsæk :) Derudover er det en fordel at anskaffe et tændstål - de billige sæt i friluftsbutikkerne er fine. En ekstra trøje kan sikkert også klemmes ned i rygsækken, og så er dit barn rigtig velforberedt på spejdereventyr.
Junior

Afbud

Hvor

Skjoldungerne - Lejre Gruppe