2018 fællesdivi

04-05-2018 00:00 til 06-05-2018 00:00

Egemose Centeret

Ballerup Spejdergruppe

Kære alle spejdere i Ballerup Spejdergruppe

I inviteres med til de varme lande i weekenden 4.-6. maj!

Den årlige divisionsturnering vil således blive afholdt i sol, varme og med tæerne i sandet.  For at undgå at bruge for meget tid på transport, skal vi rejse på en hel ny måde. Vi skal teleportere os! Men for at undgå for meget forvirring omkring dette, rejser hele divisionen sammen. Hareskov Division samles derfor på Egemosecenteret d. 4 maj, hvor vi vil teleportere os i samlet flok.

På samme måde vil divisionen d. 6 maj ankomme samlet tilbage til Egemosecenteret, brune og med drinks med paraply i hånden.

Pris for sådan en skøn trope-weekend er 125 kr., og denne sum betales ved tilmelding på hjemmesiden.

Vi håber at alle spejdere i Ballerup Spejdergruppe har lyst til at deltage. Der arrangeres fælles kørsel fra hytten på Pæremosevej ud til Egemosecenteret d. 4. Maj og retur d. 6. maj.

Så spids spejderfærdighederne og pak efter vejret! Man ved jo aldrig om der kommer en tropisk orkan, selvom vi håber på skyfri himmel og 25 grader.

Spejderhilsen

Ballerup Spejdergruppe og Hareskov Division

 

FREDAG d. 4/5:

Alle skal medbringe en madpakke til fredag aften, da vi ikke kan nå at lave mad, før vi skal teleportere os.

Vi mødes ved hytten på Pæremosevej:

Minierne mødes kl. 17.00

Ulvene mødes kl. 17.00

Juniorerne mødes kl. 17.00

Troppen mødes på [et nærmer angivet sted] fredag kl. [et nærmere angivet tidspunkt].

LØRDAG d. 5/5:

Mikroerne mødes kl. 8.30 ved hytten på Pæremosevej.

SØNDAG d. 6/5: 

Vi vil gerne hentes kl. 14.00.

Mikroer og minier hentes på P-pladsen ved indkørslen til Egemosecenteret.

Trop og Junior hentes ved Ørnereden for enden af Bøllemosevej!

Husk at pakke:

Sovepose og liggeunderlag

Inderpose/tæppe

Et ekstra sæt tørt tøj (tjek vejrudsigten og pak derefter)

Varmt nattøj/skiundertøj (uanset hvad vejrudsigten -og invitationen- siger)

Regntøj og gummistøvle

Lygte, 

Spisegrej og viskestykke

Toiletgrej


Pris: 125,00
Samlet antal pladser: 200
Ledige pladser: 130

Tilmelding til dette arrangement lukker 06-05-2018 23:59

Hvor

Egemosevej 9
Ganløse
3660 Stenløse
Danmark

Tidspunkt

Fra 04-05-2018 00:00
Til 06-05-2018 00:00

Arrangør

Ballerup Spejdergruppe