Åben Lejr (Belejringen af Mafeking)

Invitation til Åben Lejr 2024

KALDER ALLE SPEJDERE I ANTVORSKOV DIVISION!

Der er rapporteret om, at der er indkaldt til samling i Antvorskov Division, hvor alle spejdere - store som små - bedes melde deres ankomst. Samlingen Vi anmoder desperat om støtte til, at man lade sig indskrive, og tager alle sine spejderkammerater med.

Dette er en oplagt mulighed for at møde alle de andre spejdere i Antvorskov Division.

Dato for samling af grupperne:

Lørdag d.27. til søndag d.28. september 2024

Ankomst: kl.9.00

Samlingen finder sted:

Spejd-Niløse, Holmevejen 4, 4293, Dianalund

PRIS (for at deltage i dette prægtige arrangement): 100,-

Mødested: Lørdag d. 27/9 kl. 8, Korsevænget 18, Ringsted

Sluttidspunkt og sted: Søndag d. 28/9 kl. 15, Korsevænget 18, Ringsted (Dem der henter os skal være ved Spejd-Niløse kl. 14)

Tilmelding, senest d. 10/9 kl. 14

Vi glæder os til at se jer!

Antvorskov Divisionsledelse

Belejringen af Mafeking

Som en militær officer var Baden-Powell udstationeret i Indien og Afrika i 1880'erne og 1890'erne. Siden sin ungdom havde han været vild med at kunne forstå og anvende skoven og militære spejderfærdigheder, og derfor viste han – som en del af deres træning – sine mænd, hvordan de skulle overleve i vildmarken. Han bemærkede, at det lærte soldaterne at udvikle selvstændighed, i stedet for bare at følge officerens ordrer. Andre militære chefer og officerer, som Baden-Powell havde gjort tjeneste med i bl.a. Afrika samt for at inspirere Baden-Powell til at etablere den internationale spejderbevægelse.

Baden-Powell havde allerede skrevet en del om rekognoscering og sporing set fra en militær vinkel, men Burnham lærte ham mange nye aspekter bl.a. om, hvordan man rejser i vildmarken uden kort og kompas, hvordan man opdager fare ved at iagttage dyrene, og de mange måder man kan finde drikkevand på. Lejretablering, signalering og de mange overlevelsesteknikker, som vi kender i dag.

Baden-Powell var så imponeret af Burnhams viden og praktiske kunnen, at han gerne nævnte ham som den inspirerende person, han havde presset al viden ud af. Det var også i denne tid, at Baden-Powell begyndte at bære sit senere kendetegn, Stetsons campaign hat, som Burnham brugte. Vi kender den i dag som spejderhatten, men også fra sergenterne i flere dele af USA's militær, samt de rødjakkede betjente i Royal Canadian Mounted Police. Begge mænd erkendte at krig som begreb var under stærk forandring, og at den britiske hær burde tilpasse sig, så under deres rekognosceringsmissioner diskuterede de koncepterne for et bredt uddannelsesprogram i spejderfærdigheder for de unge soldater, hvor de skulle lære at spore og efterforske, få færdigheder i feltlivet og blive selvhjulpne i vildmarken - alt sammen kundskaber, der ikke var nogen spejdere i hele Afrika, der besad bedre end Burnham.

Under den anden boerkrig 1899 i Sydafrika, var Baden-Powell og hans godt 700 soldater belejret i den lille by Mafeking af en meget større Boer hær på godt 6000 soldater, som var de hollandske koloniherrer i området - Belejringen af Mafeking. Mafeking Kadetkorps var en gruppe på 300 frivillige unge drenge, som støttede de militære tropper ved at bringe beskeder, befrie mændene for militære pligter, sikre vandforsyning, madlavning og rationering, reparere ødelagte huse, telte og andre installationer, samt sikre ro og orden ved at underholde med gode historier og anekdoter. Alt dette sørgede drengene for under den 217 dage lange belejring og sikrede dermed, at alle var trygge og glemte rædslerne. Kadetkorpset udførte deres opgave godt ved at hjælpe i forsvaret til byen (1899–1900), og var en af de mange faktorer, der inspirerede Baden-Powell til grundlaget for Spejderbevægelsen. Hvert medlem modtog et emblem, som forestillede en kombineret kompaspil og et spydhoved. Emblemets logo lignede den franske lilje, som spejderbevægelsen senere tog til sig som det internationale symbol.

I Storbritannien fulgte befolkningen hans kamp for at have Mafeking i aviserne, og da belejringen var brudt, var Baden-Powell blevet en nationalhelt. Dette frem skyndte salget af en lille håndbog han havde skrevet omkring militære spejderfærdigheder - Aids to Scouting.

På sin vej tilbage til England nedskrev Baden-Powell sine erfaringer med de unge mennesker i en bog, som også blev brugt af lærere og ungdoms-organisationer på den tid. Han blev af mange foreslået at omskrive denne bog, specielt i løbet af en inspektion af Boys' Brigade. Denne brigade var en stor engelsk ungdomsbevægelse, der arbejdede med stor militær disciplin. Baden-Powell troede ikke dette ville blive attraktivt og foreslog i stedet, at en bevægelse kunne vokse sig meget større, hvis spejderfærdigheder blev brugt. Han studerede andre projekter og fandt dele, som han brugte til grund for spejderbevægelsen.

Inspireret af en canadisk officerskollega, med samme passion for naturen og anvendelsen af denne til overlevelse, skrev Baden-Powell i 1907 et udkast til en bog ved navn Boy Patrols. For at teste sine idéer samlede han samme år 21 drenge med forskellige sociale baggrunde og holdt en ugelang lejr i august på Brownsea Island i Poole havn, Dorset, England.

Hans organiserede metode, nu kendt som patruljesystemet, var en del af spejdertræningen. Drengene organiserede sig selv ind i små grupper med en valgt patruljeleder. Spejderbevægelsen var dermed startet og den dag i dag er det grundlaget for spejderidéen og -metoden -

Learning by doing.