Alternativ sommerlejr 2020

27-07-2020 09:00 til 31-07-2020 13:00

Jon Litle Sø

Jon Litle Sø, Minier i Jon Litle Søgruppe, Juniorer i Jon Litle Søgruppe, Trop i Jon Litle Søgruppe, Lederne, Klan i Jon Litle Søgruppe

Alternativ Sommerlejr JLS 2020 ala sommerferieaktiviteter

Her finder du den sidste information om den alternative sommerlejr/sommerferie aktiviteter.


TID og STED

Vi mødes mandag d 27/7 på Birkeholt kl 9:00.

Det daglige program kommer til at vare fra kl 9:00 til kl 21, da der er vil være hygge/underholdning efter aftensmaden. Spejdere, som har lyst til at overnatte, bliver naturligvis blot på Birkeholt, mens de spejdere, der ikke har tilmeldt sig overnatning tager hjem kl 21.

Bemærk at vi slutter allerede kl 13 den sidste dag, fredag d 31/7.

Skulle I ikke have tilmeldt jer overnatning, men får lyst til det alligevel undervejs, så tag en snak med lederne på turen.


AKTIVITETER

Vi vil lave en klassisk lejrplads på Birkeholt med telte, rafteborde og lejrbål. Ugen kommer til at have et Pirattema, som flere af aktiviteterne kommer til at lægge sig op ad.

Troppen vil sejle næsten hver dag og kommet til at have en overnatning på Hven, som foreløbig ligger mellem onsdag og torsdag, men som kan blive ændret pga vind og vejr.

Mini/juniorer kommer til at sejle nogle få dage, men vil mest have aktiviteter på land eller ved havnen/stranden. Der er bla. Planer om en tur på eksperimentariet og overnatning i shelter I Rungsted Hegn.


MEDBRING

Det er vigtigt at alle har en cykel og cykelhjelm med, da vi kommer til at være både på havnen og på Birkeholt og transporten kommer til at foregå på cykel.

Udover cyklen, medbringes godt humør og oppakning som til en almindelig sommerlejr, med tøj til vejret og årstiden. Standard pakkeliste findes her på hjemmesiden https://www.jonlitle.dk/pakkelisten.


PRIS

Prisen på vores alternative sommerlejr er ændret og kommer til at koste 0 kr.

Vores driftige kasserer har søgt om penge fra DUF, som har haft en ekstraordinær stor pulje til sommerferieaktiviteter i år, som følge af coronakrisen.

Vi har derfor fået bevilget penge til en gummibåd, et stjernetelt og gratis deltagelse for alle spejdere tilmeldt vores sommerferieaktivitet/alternative sommerlejr. 

Praktisk information ang. tilbagebetaling af deltagergebyr er sendt ud til alle tilmeldte pr 19. juli.


Vi glæder os til en sjov uge sammen med jer!


Pris: 500,00

Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Firhusvej 8
2970 Hørsholm
Danmark
gruppeleder@jonlitle.dk

Tidspunkt

Fra 27-07-2020 09:00
Til 31-07-2020 13:00

Arrangør

Jon Litle Sø