Betaling - Mini sommerlejre Thurø
24-06-2023 10:30 til 06-07-2023 14:00
Jyllinge Gruppe
Minier (mandag) i Jyllinge Gruppe
Kære Spejdere og forældre,
Nu nærmere vi os med hastige skridt sommerlejren, og derfor kommer der her lidt information. Vi beklager den sene udmelding.
Vi tager afsted på lørdag og der er afgang fra hytten kl. 10.30 hvor vi kører i 4 biler mod Fyn. Der bliver et stop ved Nyborg, hvor vi spiser vores medbragte madpakker, hvorefter vi forsætter til Thurø.
Prisen for deltagelse er fastsat til kr. 1000,00 og i det beløb er fuld forplejning, aktiviteter, en t-shirt, et mærke samt kørsel til og fra lejren. I vil modtage et betalingslink til brug for betaling. Sig endelig til hvis der er behov for opdeling i rater eller lign.
Vi har vedhæftet en pakkeliste, og vi vil opfordre til at spejderne selv pakker deres tasker, således de ved hvor alle deres ting er. Derudover er det vigtigt at alle medbringer det som står på listen, hvis der er noget man ikke har, så giv os endelig besked, så har vi ekstra i hytten. Det er vigtigt at alt grej er afprøvet og virker.
Hvis der er særlige hensyn til jeres børn som skal tages, eller hvis der er kendte sygdomme eller allergier, må I meget gerne give os besked, så vi kan gøre vores allerbedste for at passe på jeres børn.
Der er ikke forbud mod mobiltelefoner, men de må alene bruges til at ringe hjem. Det er ikke altid en god ide, og kan skabe mere hjemve end godt er. Vi er altid tilgængelige på vores telefoner, og vil naturligvis altid tage kontakte til jer, hvis der er behov. Der kommer opdateringer på facebook så I kan følge med, og hvis I har brug for en status på jeres barn, er I velkomne til at ringe eller skrive til os. Der er IKKE adgang til opladning af mobiltelefoner.
Der er en lille kiosk på lejren, hvor der kan købes is, slik og sodavand, og det er derfor aftalt at man max må have kr. 100,00 med i lommepenge.
I skal lørdag når I afleverer jeres børn udfylde et oplysningsdokument/tilladelsesdokument, hvor I skal give tilladelse til at børnene må bade, om de kan svømme og om de må transporteres i privat bil. Hvis I ikke kan give tilladelse til transport i privat bil, er I nødt til selv at transportere jeres børn.
Vi glæder os til at se jer😊