Bivuaktur til Valhal

10-05-2019 16:00 til 11-05-2019 10:00

Valhal

Minier 2.-3. kl., Juniorer 4.-5. kl.

Har du lyst til at prøve dine spejderskills af, så er det nu du skal melde dig til årets bivuaktur for minier og juniorer.

Vi skal på Bivuaktur i Valhal fra fredag den 10. maj klokken 16.00 - lørdag den 11. maj klokken 10.00. Vi skal mødes ved Valhal, og du skal hentes samme sted.

Vi skal have sjove og dejlige timer sammen, hvor vi skal bygge bivuakker, lave mad over bål, og overnatte sammen i vores bivuakker.

Du skal være fornuftigt klædt på, og evt. have et sæt skiftetøj, og regntøj med. (men pak nu ikke for meget - tørre strømper er vigtigst)
Om natten får du brug for din sovepose, et liggeunderlag ( ikke luftmadras)  et sovedyr, og noget nattøj (f.eks. skiundertøj, og sokker, afhængig af vejret, men nætterne kan fortsat være rimeligt kolde.) - en lommelygte er også rar at have.
Har du en bålkappe, så er det rart, både ved lejrbålet og som tæppe eller hovedpude om natten. 
En tandbørste er en god ting, men meget andet toiletgrej er der vist ikke brug for.
Uden mad og drikke, duer ...  så spisegrej - og et viskestykke, mor kommer ikke og vasker op.

Din telefon lader du blive derhjemme sammen med evt. slik - vi skal nok sørge for, at alle har det der er brug for.

Turen koster 50 kr. som indbetales til 35370 ( spejdernes mobilpay)

Spejderhilsen
Joline, Karsten, Esge og Nina
Samlet antal pladser: 25
Ledige pladser: 18

Tilmelding til dette arrangement lukker 04-05-2019 23:59

Hvor

Sønderskovvej
Hammelev
Vojens 6500

Tidspunkt

Fra 10-05-2019 16:00
Til 11-05-2019 10:00

Arrangør

Hammelev Gruppe