Blå Dream Teams

05-02-2010 00:00 til 07-02-2010 00:00

Det Danske Spejderkorps

Vi kender dem alle ? de der grupper af mennesker, der bare fungerer lidt bedre end alle andre, samtidig med, at de har det hamrende sjovt og godt sammen. Vi kalder dem Dreamteams.

Sidder du og din "patrulje" lige nu i en af nedenstående situationer og tænker "Bare jeg var i et Dreamteam", så er vores kursus lige noget for dig.

Du og dit team har nået toppen af jeres ydeevne – I er de bedste ! Men hvordan bliver I ved med at være det?

Hvorfor var det lige at vi i ledergruppen tabte pusten og mistede gejsten? Find ud af at komme tilbage på sporet inden I rammer bunden!

I er lige startet sammen i et nyt udvalg – og I er topengagerede for at komme i gang med arbejdet ! Men hvordan bliver I det bedste udvalg i korpset – Det som alle misunder?

Uanset hvilken situation I befinder jer i, tilbyder vi jer at blive et af DDS’ første Blå Dreamteams. Kurset "Blå Dreamteams" henvender sig til ledelser i en bred forstand: ledergrupper, kursusteams, udvalg og ledelser på alle niveauer i DDS’ organisation. Vi kalder det patruljer.

Vi har som individer forskellige foretrukne måder at reagere og kommunikere på. Manglende forståelse for andre menneskers "typer" og reaktionsmønstre er som oftest årsag til at konflikter, misforståelser og dårligt arbejdsklima kan opstå. Med udgangspunkt i arbejde med typeforståelse, kommunikation, systemteori og konflikthåndtering får du en enestående mulighed for i samspil med og med udgangspunkt i din patrulje at sætte fokus på, hvordan I sammen kan løfte jer op til at være et Dreamteam. Kursets indhold tilpasses til og inddrager de enkelte deltagere og vil bl.a. bestå af konkrete værktøjer, som I kan bruge hjemme i din egen patrulje.

Forud for selve kurset vil der være en lille individuel foropgave samt et formøde, hvor jeres patrulje mødes med en person fra kursusteamet. Selve kurset forløber over en hel weekend fra fredag til søndag – se tid og sted i boksen herunder. Der skal deltage min. 4 personer fra samme patrulje.

Pris: 750,00
Samlet antal pladser: 30
Ledige pladser: 0

Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Arsenalvej 10
1436 København K
Danmark
+4532640050
info@dds.dk

Tidspunkt

Fra 05-02-2010 00:00
Til 07-02-2010 00:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps