Divilejrbål
03-06-2026 17:30 til 03-06-2026 20:00
Hareskov Division
Kære ledere i Hareskov Division
Tusind tak for en dejlig divisionsturnering. Vi glæder os til at se jer igen til Divisionslejrbål!
Jer og jeres spejdere er inviteret til Divisionslejrbål, onsdag d. 3. juni kl. 17:30-20. Aftenen vil for alles vedkommende byde på sjove spejderaktiviteter og is (traditionen tro).
Efter spejderne er taget hjem, inviterer vi lederne og klanspejdere til lederhygge med lidt lækkert at spise og lidt til ganen.
Arrangementet foregår hos Ballerup Spejdergruppe på Pæremosevej 37C, 2750 Ballerup.
Mini/Mikro
Mini og Mikro skal afsted på nogle forskellige poster hvor de både får rørt sig en masse og øvet deres samarbejdsevner!
Junior
Junior bliver udfordret i forskellige færdigheder i tre forskellige poster, såsom en byggekonkurrence!
Trop
Trop skal ud og vise deres kreative side på et fotoløb.
Tilmeldingen foregår gruppe- og grenvis på Divisionens hjemmeside, med et ca. antal i tilmeldingen - deadline 1. juni.
Vi glæder os til en dejlig aften, hvor vi alle skal nyde det skønne spejderfællesskab, som vi har i Hareskov Division og det (forhåbentlige) lune sommervejr.
Hvis der er nogle spørgsmål, kan I altid skrive på divisionschef@gmail.com.
Spejderhilsner
Akela, Alex, Annica, Ea, Fiona, Julie, Leah, Mads, Mikkel, Signe, Skjold og Timon