Divisions turnering Junior
07-06-2024 18:00 til 09-06-2024 11:00
Øster Løgum/Hovslund Gruppe
Juniorer Øster Løgum/Hovslund
Junior
Divisionsturnering
7-9. juni 2024
Brede Å Dal
Pamhule Division
Om divisionsturneringen
Divisionsturneringen er en weekendtur for alle juniorspejdere i Pamhule Division, hvor der er mulighed for at dyste mod og hygge sig med juniorerne fra de andre grupper i divisionen, de andre grene har divisionsturnering samme tid og sted som os
Temaet for årets turnering er ”Astrid Lindgrens verden” og området omkring Brede Å Dal vil være stedet, hvor I skal prøve kræfter med forskellige spejder- og små skarnsstreger fra Astrid Lindgrens verden. Den afvekslende natur lægger op til anderledes oplevelser og udfordringer.
Turneringen er en trekamp, hvor der dystes i disciplinerne lejrsport, løb og madlavning. Der arbejdes i patruljer og en vigtig del af turneringen er den enkelte patruljes evne til at prioritere og vægte de enkelte opgaver undervejs, så både evner og kræfter udnyttes optimalt. Vinderne i hver disciplin og bedste patrulje samlet kåres søndag formiddag umiddelbart inden afslutningen.
Hej Juniorer
Så er tiden kommet til, hvor vi igen skal lege/konkurrere på den årlige divisionsturnering.
I år er teamet "Astrid Lindgrens verden”. Patruljen skal løse mange forskellige spejder-relaterede opgaver med et twist til de kendte historier om Emil, Pippi, Ronja, Karlson m.fl. Det vigtigste er at hygge sig med sine venner og gerne skabe nye venskaber til de andre spejdere der deltager - men der vil selvfølgelig også blive uddelt præmier til de skarpeste patruljer indenfor madlavning, lejropbygning, opgaveløsning og ikke mindst sammenhold.
Om man skal være stærk som Pippe, fræk som Emil, modig som Ronja, vil tiden vise. Sørg for en god madpakke til fredag aften.
Find dit gode humør og gør dig klar til en fed weekend med opgaver, konkurrencer og hygge med andre spejdere.
Foropgave:
I skal konstruere en træmand pr. deltager.
Den skal være mellem 5-15 cm høj. I kan save, snitte, file, økse mm.
Det er op til jer og jeres ledere, hvordan de laves.
Efter tilmeldingen får i et sted/bynavn, der skal fremgå af jeres lejrplads. Om I vil lave et banner/flag eller lignende bestemmer I selv.
I skal samle en patrulje på mindst 3 og max 7 mand for at kunne deltage. Kniber det med antallet kan det være en af de andre grupper gerne vil have en ekstra deltager med.
Vi ses