Divisionsrådsmøde
15-05-2021 12:00 til 15-05-2021 14:00
Vestskov Division
Indkaldelse til Divisionsrådsmøde
Lørdag den 15. maj 2021 kl. 12:00 – 14:00
Hos Skovgruppen, Gamle Landevej 48, 2620 Albertslund
DAGSORDEN
A. Valg af dirigent og referent B. Beretning fra divisionsledelsen med særlig fokus på, hvad divisionen har gjort for at fremme spejderarbejdets værdier og udvikling C. Fremlæggelse af årsregnskabet for 2020 til godkendelse D. Behandling af indkomne forslag E. Væsentlige beslutninger om divisionens fremtid, herunder: a. Forelæggelse af divisionens udviklingsplan med indsatsområder for indeværende år b. Beslutninger i øvrigt om divisionens udvikling, spejderarbejde mv. F. Vedtagelse af justeret budget for 2021 og vedtagelse af budget og fastsættelse af divisionskontingent for 2022. G. Fastsættelse af antallet af divisionsledelsesmedlemmer under hensyntagen til § 29, stk. 2. Vi foreslår 8-12 personer vedtaget ved sidste Divisionsrådsmøde. H. Valg af 1 ny fra juniorgrenen. I. Valg af revisor og evt. revisorsuppleant. J. Skriftlig eller mundtlig beretning fra en eller flere af Det Danske Spejderkorps’ kredsrepræsentanter i Friluftsrådet K. Beretning fra Spejdercentre og større arrangementer. L. Eventuelt.
Kære medlemmer i Vestskov Division
Så er det igen blevet tid til Divisionsrådsmøde, og i år foregår det forhåbentligt ved Skovgruppens dejlige hytte og grund nær ved Vestskoven. Da det har været et anderledes år, er vi også nødsaget til at kigge på muligheden for at afholde mødet online, hvis Covid-19 situationen skulle gå hen og forværre sig før mødet.
Vi håber selvfølgelig at mødet kan blive holdt med fysisk deltagelse.
Hvad er Divisionsrådsmødet?
Det er divisionen generalforsamling, det er her Divisionsledelsen bliver valgt, samt regnskab, budget, kontingent samt andre beslutninger der er med til at påvirke spejderarbejdet i Vestskov Division, bliver drøftet.
Det er muligt at stille op til de forskellige poster i divisionsledelsen på dagen. Vi har en god divisionsledelse med mange der genopstiller, men lidt nyt blod er altid godt og sundt at få ind.Mødet er åbent for alle, der er interesserede i hvilken retning divisionen skal udvikles, og divisionens grupper har hver op til 5 stemmer, som blev valgt på gruppernes rådsmøder.