Divisionssommerlejr 2024

29-06-2024 10:00 til 06-07-2024 12:00

Delfinerne

Kære delfinspejdere og forældre

Hermed kommer invitation og tilmelding til året sommerlejr, som i år afholdes som en divisionssommerlejr for Aros Division og Aarhus Skov Division. Vi deltager som samlet gruppe, således at Delfinerne kommer til at bo i en stor lejr sammen med andre spejdergrupper som naboer. Det forventes, at vi bliver mere end 800 spejdere samlet!

Divisionssommerlejren kommer til at foregå på Kulsø Spejdercenter. Hvad vi præcist skal lave, ved vi ikke endnu, men et aktivitetsudvalg er i fuld gang med at planlægge vilde og sjove spejderaktiviteter. Kulsø Spejdercenter ligger desuden i naturskønne omgivelser og med mulighed for at sejle i kanoer.

Hvornår? Årets divisionssommerlejr foregår i uge 27 fra lørdag d. 29. juni til lørdag d. 6. juli. Mikro og mini deltager på halv lejr og tager afsted med hele gruppen 29. juni og kommer hjem igen tirsdag d. 2. juli. Vi har endnu ikke fået præcise afrejsetidspunkter fra planlægningsudvalgene. 

Hvordan kommer vi til Kulsø? Turen til Kulsø Spejdercenter foregår med fælles bustransport med andre spejdergrupper i Aarhus Nord. Vores afgangssted bliver ved Bellevuehallerne i Risskov. 

Hvad er prisen? Prisen for lejren er 1.000 kr. for fuld lejr (junior, trop og senior) og 500 kr. for halv lejr (mikro og mini). 

Pakkeliste og yderligere information kommer løbende, når vi får mere information fra planlægningsudvalgene. Vi vil desuden udsende et større infobrev i ugerne op til lejren.

Vi håber på at se så mange som muligt, så vi sammen kan få den fedeste divisionssommerlejr!


Mange spejderhilsner

Alle lederne hos Delfinerne

Pris: 1.000,00
Samlet antal pladser: 100
Ledige pladser: 54

Tilmelding til dette arrangement lukker 28-02-2024 22:00

Hvor

Bredevej 2A
8250 Egå
Danmark
information@delfinerne.dk

Tidspunkt

Fra 29-06-2024 10:00
Til 06-07-2024 12:00

Arrangør

Delfinerne