Divisionsturnering Mini 2025

24-05-2025 09:30 til 25-05-2025 10:00

Brede Ådal

Minier i Skovfolket

Hej Minier

 

Velkommen til Pamhules kongerige

 

Så er tiden kommet hvor vi igen skal ud lege/konkurrer på den årlige divisionsturnering.

I år er teamet "Danmarks konger og dronninger. Vi skal løse opgaver og lære om historien. Der skal samles oplevelser og point. Der bliver masse af forskellige aktiviteter i skal prøve kræfter med.

Der bliver ikke kun konkurrence i år, der er lagt nogle hyggelige timer ind i programmet. Selvom Divi kan være en hård tur skal den også være hyggelig.

Så pak taksen og vend næsen mod Brede Ådal hvor de andre kongelige venter.

Find dit gode humør og gør dig klar til en fed weekend med opgaver, konkurrencer og hygge med andre spejdere. Du skal huske en dejlig madpakke til lørdag frokost.

Om divisionsturneringen

Divisionsturneringen er en weekendtur for alle minispejdere i Pamhule Division, hvor der er mulighed for at dyste mod og hygge sig med minierne fra de andre grupper i divisionen, de andre grene har divisionsturnering samme tid og sted som os

Temaet for årets turnering er ”Danske konger og dronninger” og området omkring Brede Å Dal vil være stedet, hvor det hele sker. I vil prøve kræfter med noget af det samme som vores danske konger og dronninger har oplevet i gennem tiden. Lige fra Gorm den gamle og op i nyere tid. Den afvekslende natur lægger op til anderledes oplevelser og udfordringer.  

Minierne deltager i patruljer på 3-7 personer. Turneringen er egentlig et løb, men der er bygget lidt lejrsport ind undervejs, så vi får nogle hyggelige omgivelser til aftenens fælles hygge.

Søndag inden afslutningen hyldes årets vindere og der uddeles vandrepræmier samt læderlapper til uniformen for 1., 2. og 3. plads.

Rygsæk med udstyr til overnatning i telt – se i håndbogen. Det er vigtigt, at du husker solcreme, regntøj og gummistøvler.  Du skal også have en lille dagtursrygsæk med, hvor du har en hat eller kasket, solbriller samt madpakke og vand i en plasticdrikkedunk med skruelåg. Husk at sætte navn i det hele.
Der må IKKE medbringes slik og mobil.

Pris: 175,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 24-04-2025 23:55

Hvor

Søgårdsvej 1
Løgumkloster 6240

Tidspunkt

Fra 24-05-2025 09:30
Til 25-05-2025 10:00

Arrangør

Skovfolket - De Blå i Haderslev