Endagstur med overnatning - familiespejder
29-06-2024 11:00 til 30-06-2024 13:00
Lerbjerglejr - Hvalsø
Familiespejder
Lørdag den 29 juni tager familiespejderne på sæsonens sidste tur før sommerlejren.
Turen går til Lerbjerglejren i Hvalsø, Lerbjergvej 21, 4330 Hvalsø (ca 50 minutters kørsel fra Vanløse)
Prisen er 100,- pr deltager. Beløbet dækker leje af lejr samt aftensmad lørdag, morgenmad og frokost søndag.
Vi mødes kl. 11 på Flintholm Station, hvor vi fylder bilerne op, så der ikke kører halvtomme biler af sted. Vi regner med at ankomme til lejren omkring kl. 12.30. Ved ankomst spiser vi medbragte madpakker, hvorefter vi etablerer lejrplads og slår telte op. Vi hjælpes ad og inspicerer området.
På lejren er der toilet og vand. Hvis vejret er helt umuligt til udendørs madlavning, kan vi benytte hyttens faciliteter. Formålet med turen er at give familiespejderne en mulighed for at prøve overnatning i telt inden sommerlejren, så vi prioriterer at sove i telt. Vi vil forsøge at få de telte med på turen, vi også benytter på sommerlejren.
Hvis der er tid til det, kan vi begive os ud på en mini-hejk og gå efter Danmarks højeste punkt (2 km væk).
Vi laver fælles aftensmad og lejrbål. Derefter læser vi godnathistorie og kryber vi i soveposerne.
Næste morgen laver vi en fælles morgenmad - havregrød med kanelsukker lavet på bål eller havregryn med mælk, rosiner og æblestykker. Vi sørger også for brød/boller med syltetøj… og kaffe.
Efter morgenmaden og lidt leg, pakker vi teltene sammen og rydder op efter os. Vi forventer at køre retur kl 12, med ankomst i Vanløse klokken 13. Vi spiser rugbrødsklappere inden afgang fra lejren.
Inspiration til pakkeliste: https://4absalon.dk/pakkeliste
Vi glæder os meget til en kort men hyggelig tur.
Mange spejderhilsner
Mai, Mette, Rasmus, Joakim og Jacob
Mette Sørensen: mettesoerensen82@gmail.com
Rasmus Barfoed: rbarfoed@gmail.com
Jacob Telcs: jtelcs@me.com mobil: 4054 6839