Famidi 2025
13-06-2025 18:00 til 15-06-2025 10:00
Høbjerghus
Mikro, Mini
Kære mikroer og minier,
Nu er det snart tid til at komme på tur med en masse andre mikro og minispejdere fra Ravnsholt Division.
Vi skal til skatteøen hvor Jim Hawkins har brug for hjælp til at finde Long John Silvers gamle sørøverskat!
Praktisk info:
Tid: 13. juni til 15. juni. Ankomst er fredag den 7. juni kl. 18.00. Spejderne skal afhentes kl. 10.00 søndag. Medbring madpakke til fredag aften
Sted: Høbjerg Hus / Nejlingegrundene; Høbjerg Hegn 5, Helsinge
Kørsel: I skal selv stå for transport til og fra turen, men det er vigtigt, at I forsøger at køre flere sammen i bilerne, da der er ret begrænset plads deroppe, og vi gerne vil undgå totalt bilkaos.
Turen er en tur for alle mikroer og minier i Ravnsholt Division. Det betyder, at der også kommer en masse andre spejdere. Vi skal sove i telt og det er en del af turen, at spejderne selv skal hjælpe med at slå det op fredag og tage det ned søndag. Lørdag vil der være et løb hele dagen, hvor spejderne skal rundt til en række poster. De kommer til at gå rundt i grupper med spejdere, de kender hjemmefra.
Pakkeliste: Madpakke til fredag aften, sovepose, liggeunderlag, sovedyr, spisegrej (tallerkner, krus, bestik) og viskestykke, nattøj, toiletgrej, skiftetøj, fodtøj efter vejret, gummistøvler og regntøj, jakke og varm trøje, lommelygte og evt. dolk, tørklæde og uniform og spejderbogen, Badetøj og håndklæde til evt. vandkamp.
En hjælpende hånd:
Det kunne være fedt, hvis nogen medbragte til fælles brug:
En kage
Frugt
Boller
Dertil kunne vi godt bruge et par hjælpere til turen, enten hele turen eller dele af. Fx:
Hjælper hele turen (vi skal stille med en hjælper til køkkenet til hvert måltid) eller
Hjælper til madhold frokost (lørdag 9.30-13) eller
Hjælper til madhold aftensmad (lørdag 15.30-20) eller
Hjælper til postmandskab (lørdag 9-15.30)
Hjælpere deltager gratis og er velkommen til at blive og sove med i teltene.
Pris: Prisen for hele turen er 300 kr. pr. deltager og inkluderer mad, overnatning, aktiviteter mv.
Tilmelding senest 31. maj
Vi håber, at så mange som muligt, har lyst til at deltage og vi glæder os til at være sammen med alle de vilde vikinger!
PS: Alle deltagere modtager et sejt turmærke ved turens afslutning