FAMIDI - Tidsrejsen 2023
10-06-2023 08:45 til 11-06-2023 10:00
Høbjerghus
Mikro - Mariehønsene
Invitation til
Tidsrejsen
10. - 11. juni 2023
Professor Tempus har vist sin ven, Marty, sin tidsmaskine. Marty kan kendes på sin gule vest og lilla hår.
Professorens tidsmaskine er en stor kasse, som han er meget glad for. Derfor har han vist den til sin ven Marty. Man behøver nemlig ikke et tidspas for at bruge professorens tidsmaskine.
Tidsmaskinen gik desværre i stykker efter at Marty er taget afsted og nu er Marty strandet i tiden. Dele til tidsmaskinen er spredt rundt i forskellige tidsaldre og nu skal spejderne rejse rundt og finde dele for at kunne reparere maskinen.
Spejderne rejser nu rundt i tiden ved hjælp af deres tidspas. Professoren hjælper spejderne med at finde den rigtige tidsalder at rejse til. I de forskellige tidsaldre finder spejderne dele til tidsmaskinen som de skal tage med tilbage. Delene bliver så samlet løbende.
Professoren render rundt med værktøj og prøver at lave maskinen eller opfordrer spejderne til at gøre deres bedste.
Vi skal på FAMIDI, som er en tur for alle familiespejdere, mikroer og minier i Ravnsholt Division. Det vil sige der kommer spejdere fra os, Allerød, Birkerød og Farum. Fra Brødeskov er det kun mikroerne der deltager.
Vi mødes ved Høbjerghus lørdag d. 10. juni kl. 8.45 - 9.00 og slutter samme sted søndag kl. 10.00. Adressen er Høbjerg Hegn 5, 3200 Helsinge. Det vil være rigtig smart hvis nogle af jer kan kører sammen, så der ikke skal så mange biler ned ad den lille grusvej.
Vi skal sove i telte, så husk liggeunderlag, sovepose, nattøj, sovedyr, lommelygte og tandbørsten.
Husk derudover en drikkedunk og tøj til at være ude hele dagen.
Turen koster 100 kr. som betales når du tilmelder dig via https://www.brodeskov.dk/begivenhed/famidi-tidsrejsen-2023. Senest d. 7. juni kl. 22.00.
Til forældrene, når vi deltager på en divisionstur, så er det ’normalt’ at vi medbringer noget kage og frugt som bliver stillet til en fælles buffet og eftermiddagen, ligeledes har vi forældre hjælp i køkkenet som er fra 9.30 til ca. 13 og 15.30 til ca. 20 (der er nogle der ved hvad der skal laves, så det er at gå til hånde). Derfor er der 3 spørgsmål om det på tilmeldingen. Vi vender tilbage til jer der siger ja så i ved om vi har brug for jeres hjælp.
Hilsen
Alle mikrolederne