Faner og festlige spejderpiger

21-08-2021 13:45 til 21-08-2021 15:30

Hunderup pigespejdere

Kære spejderpiger

Vi har heldigvis ikke sluppet hinanden - Frederikke og Hunderup
Pigespejdere. Så selv om Frederikke er stoppet som gruppeleder og
juniorleder, så er hun fortsat medlem af Hunderup Pigespejdere og
kommer også til at være hos os noget af tiden på Spejdernes Lejr næste
sommer.

Frederikke skal giftes med sin Thomas lørdag den 21. august kl. 14 i
Skellerup Kirke.
Ligesom vi plejer at møde op med fane til tropspigernes
konfirmationer, så vil vi også gerne være med til på højtidelig og
festlig vis at fejre Frederikke og Thomas ved at danne espalier med
vores to faner og to rækker af Hunderup Pigespejdere ved kirkedøren,
når brudeparret kommer ud af kirken efter vielsen.

Vi skal stå klar ved Skellerup Kirke kl. 14.20. Adressen for kirken er
Skellerup Byvej 46, 5540 Ullerslev. Så vi kører fra Hunderuphytten kl.
13.45. Jeg håber, at der er forældre, der vil hjælpe med at køre. Der
er 21 minutters køretid fra Hunderuphytten til Skellerup Kirke - bare
til orientering.

Jeg sørger for, at fanerne er nypudsede. Og jeg vil gerne have, at vi
alle sammen møder op i rene og pæne uniformsskjorter og nystrøgne
spejdertørklæder  (jeg skal nok hjælpe med at binde tørklæder, hvis I
har glemt hvordan man binder et venskabsknob/firknob). Og jeg vil
gerne have, at vi møder i enten mørkeblå, røde eller hvide
bukser/nederdel - så det matcher enten uniformsskjorten eller vores
tørklæde.

Og ja, jeg håber I bakker op. Jeg synes, det er rigtig dejligt - og
også en ære, at Frederikke gerne vil have vores deltagelse i fejringen
af deres bryllup, og der er i god tråd med, hvordan vi som
pigespejdere prioriterer at bakke op om hinandens livsbegivenheder.

Spejderhilsen
Nana Nyhuus
Gruppeleder



Samlet antal pladser: 50
Ledige pladser: 38

Tilmelding til dette arrangement lukker 21-08-2021 20:33

Hvor

Chr. Molbechs Vej 6B
5230 Odense M
Danmark
26804902
gruppeleder@hunderuppigespejdere.dk

Tidspunkt

Fra 21-08-2021 13:45
Til 21-08-2021 15:30

Arrangør

Hunderup pigespejdere