Fjeld- og Vildmarkskursus 2024

27-03-2024 20:00 til 01-04-2024 15:00

Sverige

Få praktisk erfaring til ture i vildmark og fjeld.

 

Om kurset:
Fjeld- og Vildmarkskursus er for dig, der ikke har været på fjeldet før, eller kun på kortere ture i godt vejr og uden stor oppakning. Kurset er en introduktion til planlægning og udførelse af ture i fjeld og vildmark, og giver en teoretisk og praktisk erfaring med alt fra udstyr til orientering samt en introduktion til fjeldførstehjælp.

Antal pladser:
Max. 16 kursister

Foreløbig program:
Vi mødes onsdag kl. 20 i Helsingør, hvorfra vi i samlet flok rejser til en hytte på kanten af Söderåsens Nationalpark (i Sydsverige). Ved hytten bliver du undervist i mange af de grundlæggende færdigheder, som du behøver for at kunne tage på fjeldtur. Her bliver kursisterne inddelt i 4-5 mands patruljer, som sammen skal planlægge og forberede de næste 3 dages vandring i den smukke og kuperede nationalpark. På vandreturen er der løbende instruktion i forskellige færdigheder, såsom turplanlægning, orientering og 1. hjælp. Der er også mulighed for at få testet dit og andres udstyr, få afprøvet konditionen og få de første erfaringer til fremtidige eventyr i vildmarksterræn. Overnatningen sker selvfølgelig i telt.

Kurset afsluttes mandag ved 15-tiden i Helsingør.

Emner:

  • Turplanlægning

  • Fjeldsikkerhed

  • Rutevalg

  • Færdsel i fjeld og vildmark

  • Førstehjælp

  • Påklædning og udstyr

  • Orientering

  • Proviant/mad

  • "Tur efter evne"

Forhåndskrav:
Du skal være:

  • Mindst 15 år

  • Fortrolig med at bruge kort og kompas,

  • I almindelig fysisk form og kunne bære egen rygsæk på mindst 15 kg.

Turlængden kan nå op til 15 km pr. dag.

Praktiske oplysninger:
Der vil være behov for, at deltagerne i fællesskab medbringer telte og trangia til brug på kurset. Det koordineres af kursusteamet i forbindelse med at kursusinformationen sendes ud. Al overnatning foregår i telt. Medbring selv personlig udrustning i egen rygsæk og nogen fornuftige vandrestøvler.
Antal kursister: 8-16.

Pris: 3.500 kr.
OBS! Er du medlem af Det Danske Spejderkorps eller KFUM-Spejderne i Danmark, får du rabat på 700,- så prisen bliver 2800,-
Prisen inkluderer kursusmaterialer, mad, transport under kurset og undervisningsmaterialer.
Der udsendes deltagerbrev ca. 14 dage før kursusstart. 

Kursusperiode:
27. marts - 1. april 2024 (Påsken)

Sted:
Söderåsens Nationalpark - Sverige (Mødested: Helsingør)

Tilmeldingsfrist:
8. marts 2024

Kontakt til Kursusleder:
Navn: Bo Gyldenkærne
E-mail: fvi@fjeldgruppen.dk


OBS!

Fjeldgruppens kurser kan ikke betales via Medlemsservice og foregår derfor ikke automatisk. 
Betaling for kurset skal ske til Fjeldgruppens konto: Reg.nr.: 5361 og kontonr.: 0246983.
Husk at notere dit navn og kursus i bemærkningsfeltet. Hvis du ikke selv skal betale, bedes du sende mailen videre til din kasserer. Din tilmelding er først endelig registreret, når betaling er modtaget. Har du spørgsmål vedr. betalingen, bedes du kontakte Fjeldgruppens kasserer, Berit Schultz, på kasserer@fjeldgruppen.dk.

Samlet antal pladser: 16
Ledige pladser: 15

Tilmelding til dette arrangement lukker 08-03-2024 23:59

Hvor

--Sverige--

Tidspunkt

Fra 27-03-2024 20:00
Til 01-04-2024 15:00

Arrangør

Fjeldgruppen